Nordiske Hits // Uge 3

Foto: Stefanos Yowhannes // Leah Håland Solomons (Pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har i denne omgang opdateret vores Nordiske Hits-playliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på Nordens musikscene.

Tomas Høffding – “Stille Sofa Øjne Lukket”

Det har været en lang dag. Vinen er hældt op, stearinlysene tændt, opvasken er taget og hunden er luftet. Pladeafspilleren i hjørnet står klar med Tomas Høffdings nye single “Stille Sofa Øjne Lukket”. Pladespillerens arm går ned og forventningens glæde bliver udskiftet med en næsten overvældende følelse; Ro. Sangen åbner med fremadgående trommer, som gennem sangen agerer vejviser gennem en bølgende synthesizer – det perfekte underlag til Tomas Høffdings stemme, som kort inde i sangen bliver afbrudt af en elegant saxofonmelodi, som understreger sangens vidunderlige rolighed og varme.

Sangen slutter, armen på pladespilleren kører op igen, og der er kun én mulighed herfra: Starte tracket forfra.

Stefanos Yowhannes – “Sunshower”

Den norske RnB-komet Stefanos Yowhannes står snart klar med en ny EP, hvortil der er kommet en smagsprøve i form af singlen “Sunshower”, og det er virkelig et Sun Shower. Sangen er en varm solstråle på en ellers grå og kold dag. Det er en repræsentation af en periode i Stefanos Yowhannes’ liv, hvor han glorificerede overfladiske forhold til at være noget større, end de egentlig var. Stefanos Yowhannes lignede allerede et nyt talent, og med den kommende EP-release og denne single til at understøtte den – ligner han en der vil cementere det faktum.

Siné – “Family Dinner”

Efter et særdeles godt 2022 for pop-sangerinden Siné, står hun nu klar med en single til hendes kommende debut EP Pocket-Dial, som bliver omdrejningspunktet for hendes første Danmarksturné i marts. “Family Dinner” er et groovy track, som får foden til at vippe, og før du ved af det, vipper hele resten af din krop også. Sangen har et fedt drive, og bevæger sig hele tiden fremad, så lytteren bliver båret ind i hver sætning. Et fedt pop-track, som giver optimisme til det kommende album!

Ellers tilføjet:

Barselona – “Lyden af livet”
Dina ögon – ”Mormor”
Dragongirl – ”Twilight Sparkle”
CHIVVY – “Reign”
Edgar Homeros – “Heartless”
ELBA – “Fix Me”
Flame Princess – “Freak”
G.O.L – “Pieces
Girl Scout – “Weirdo”
Hazlett – ”Please Don’t be”
Hvor er skygge – “Slør”
Iiris – “Hvad var det nu du hed”
Jack Mensa – ”PTSD”
Jay Pena – “Eventyr”
LINN – “Worth it”
M. Byrd – “Seed”
Moonebee – “Summit up”
Mørkeblødt – ”Ikke blevet bitter”  
Nemo – “Carry You forever”
No Project One – “Connected”
Swan lee – ”How forgiveness Goes”  
Vaarin – “Dark matter”

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com