23 jan Loyle Carner – Store VEGA

Foto: Klara Løkke
Venue: Store VEGA
Dato: Lørdag den 21. januar 2023

Kort tid efter at support Kofi Stone som varme sten havde fået varmet publikums kroppe op, blev en dyne af rødt lys kastet ind over Store Vega og ind trådte aftenens hovedperson, Loyle Carner, sammen med et liveband der meget tydeligt ikke stod på en scene for førstengang i deres liv.

3,5/5 stjerner

Den 28-årige Londoner indtog scenen i en regnjakke med hætten oppe over hovedet og åbnede aftenens show med nummeret “Hate” som også er den første sang på det nye album Hugo. Et kraftfuldt nummer at lægge ud med, da det ellers ikke er et Loyle Carner agtigt nummer, som man oftest har forbundet med sange om kærlighed, venner og familie. Her lader han raseriet tage over og giver et indblik i, hvad det vil sige at vokse op som en sort mand, og hvad det har ført med sig af had og frygt gennem livet.

Carners taknemmelighed var gennem hele aftenen meget tydeligt og ægte. Det er jo det ældste trick i bogen, at fortælle sit publikum, at lige netop de er det bedste publikum på hele turnéen og deres by er den bedste at spille koncerter i. Men Carner var oprigtigt bare glad for at være ude og spille igen, og denne gang opgraderet til Store Vega fra Lille Vega, hvor han sidst gav koncert i 2019. Carner fortalte, at albummet Hugo var skrevet under corona lockdown, så faktisk havde han slet ikke forventet, at det nogensinde skulle spilles live.

I løbet af aftenen afveg den charmerende Carner også fra det seneste album og tog publikum med tilbage i tiden med nogle af de hits, som han har lavet i samarbejde med andre kunstnere. Den stod blandt andet på numre som “Desoleil” med Sampha, “Loose Ends” med Jorja Smith og selvfølgelig “Angel” med Tom Misch, som Loyle Carner efterhånden har lavet en hel del musik med. De gamle hits faldt i god jord hos publikum, som kvitterede med fællessang, der til tider nærmest overdøvede Carners vokal.

Superhittet “Ain’t Nothing Changed” og det rockede og rebelske nummer “Nobody Knows” fik alle i publikum op fra deres sæder, og Carner lignede ikke længere en, som var troppet op i regnjakke, da han nu stod kun i t-shirt og lignede en fra 00’ernes Wet T-shirt konkurrencer, blot badet i sved i stedet for vand. Her fik publikum Vegas lokaler til at runge og gynge som aldrig før.

Mod aftenens ende blev det ærligt og sårbart fra den unge Carner, som lukkede publikum ind i sine oplevelser som far med sangen “Homerton.” En længere tale om sin opvækst med en far, som aldrig rigtig var der for ham, blev åbningen på nummeret “HGU”. Et nummer om tilgivelse, ikke for sin fars skyld men for sin egen. En pointe der tydeligvis vækkede genklang i publikum som sænkede stemmerne og lod Carners ord flyde frit. Som afslutning på nummeret fik aftenens hovedperson intet mindre end en velfortjent stående applaus.

Den stående applaus fik udviklet sig til dét danskerne gør bedst: Lållen. Det fik Carners energi i top og han kvitterede med at slutte aftenen af med sit mest lyttede nummer, “Damselfly.” Et nummer der inviterede på fællessang blandt publikum, som tydeligvis var tilfredse med aftenens optræden. En lige så tilfreds Loyle Carner takkede også pænt for aftenens selskab og trådte af scenen.

– Skrevet af Alfie Beier