Er jeg en “Weirdo”?

Foto: Martyna Bannister

I dag annoncerede det brandvarme Stockholm-baserede band Girl Scout sin Debut EP, som går under navnet “Real Life Human Garbage”, og udkommer den 15. februar. Sammen med annonceringen udgav gruppen også den spritnye single “Weirdo” fra EP’en.

– Nogle dage vågner jeg op, og så har jeg bare glemt, hvordan man er en person. Det er som om jeg pludselig glemmer, hvordan jeg skal opføre mig, og jeg kan ikke føre en normal samtale, om det så gjaldt mit liv.

Girl Scouts forsangerinde Emma Jansson udtaler dette i forbindelse med udgivelsen af den nye single “Weirdo”, og ordene giver rungende genklang når man hører sangen. En skrøbelig og ærlig erklæring af fortvivelse. Sangen omtaler følelsen af at være fanget i sin skal og frygten for at komme til at såre menneskerne omkring sig, fordi man ikke kan finde ud af sig selv. Men nogle gange skal man bare sige ‘fuck it, jeg er den jeg er’, og ikke leve i frygten for at være en weirdo, men bare leve.

Men man når et punkt, hvor man siger: ’fuck det, det kan godt være at jeg er underlig, men jeg overlever nok’.

Singlen er en poppet erklæring af følelser, og budskabet springer tydeligt frem i lyrikken samt den musikalske underbyggelse, som giver vokalen råderum til at levere melankolske og tyngende pointer.

Hør den fede single her

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com