En dramatisk live-udfoldelse fra The Lost Weekend

Foto: Maria Amtoft Mikkelsen (Pressebillede)

I et melankolsk alt-rock univers, finder vi bandet The Lost Weekend, som udfolder sig musikalsk gennem støjende store guitarer og en rå raspet vokal. Kvintetten står nu klar med en indfangende og intim live session.

Rock-kvintetten: The Lost Weekend, som var ude med nyt album i efteråret, har nu indspillet det dragende nummer “What’s my Dream” fra albummet som live-session. En optræden, som inddrager og omfavner lytteren i et rocket og sårbart univers. I løbet af sangen slår noget lignende et mantra sig fast, der spørger, undrer, observerer, mærker, søger, håber og appellerer til empati med et blik for apatien og en jagt på mening.

En vekslen mellem drømme, det reelle og det derimellem liggende limbo er et gennemgående tema for bandets udtryk og tekstunivers, der underbygges af tranceskabende shoegaze-teknikker og energiske udbrud, med klare referencer 90’ernes alternative rockscene.

Om singlen siger guitarist og sangskriver i bandet; Jakob Birch Sørensen:

Lydmæssigt er “What’s my dream” opstået ud af en venden tilbage til 90’ernes formative grunge. Det føltes lidt ‘over the top’ i tilblivelsen, men godt alligevel. Der blev leget med nye, åbne tunings, vib armen, chorus og fuzz pedaler. Dinosaur Jr., Nirvana, og måske lidt 80’er The Cure vibes også. Et af de numre hvor det er groove og feel der bærer omkvædet, og et rocknummer med et ‘drop’

En vidunderlig live session af et fortræffeligt band, der desuden kan opleves på Vega den anden februar!

Tjek den nye live session ud her

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com