09 dec Ugens vigtigste albumudgiveser // Uge 49
Foto: Stella // PR (Pressebillede)
Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til R&B fra den bedste klasse, ægte pop eller et gensyn med gamle kendinge, så er der helt sikkert noget for dig blandt vores favoritter.
Stella – Mugshot (DebutEp)
Af og til kommer der en artist forbi, der får en til at hoppe og danse. Stella er en af de artister og selvom hun blot har et år på bagen som udgivende musiker, formår hun at skabe musik der er både rammende og nærværende. Stella, med det borgerlige navn Sophie Darum, er en udtalt introvert og finder det ikke naturligt at fortælle alle og enhver om hvordan hun har det og hvad der rører hende. Det gør hun i stedet igennem sin musik, som nærmest er som en dagbog for hende. Selv siger hun om den nye Ep:
– Når jeg skriver mine tanker ned, tillader jeg mig selv at åbne helt op for mine inderste lag – og jeg synes det er lettest at reflektere over mine følelser når jeg sidder alene. Det føles ekstremt angstprovokerende at komme ud og fortælle mine egne historier og erfaringer via mine sange. Men når jeg får beskeder fra folk som kan relatere til mine tekster og at musikken har hjulpet dem i den rigtige retning, så føler jeg at jeg nærmer mig mit mål som sangskriver.
SZA – SOS (Album)
Den amerikanske R&B sanger SZA, med det borgerlige navn Solána Imani Rowe, er ude med karrierens andet studiealbum SOS. Alt det gode vi kender fra SZA er lige blevet toppet og der er ingen undskyldning for ikke at sætte det på højtaleren.
Det er fredag, pop den kolde øl, læn dig tilbage og nyd SZA’s fløjlsbløde stemme.
KOPS – Family Walk Extravaganza (Ep)
Vi har ikke hørt noget fra KOPS siden han udgav “If Not You Then Who” i starten af 2021 sammen med den norske Emilie Hollow. Nu er han tilbage efter kan to års pause med Ep’en Family Walk Extravaganza. Han har alså ikke ligget på den lade side i tiden der er gået mellem udgivelserne. KOPS udtaler selv:
– Jeg havde længe haft et stort behov for at udvikle mig.. Som menneske og musikalsk. Én ting er at blive bedre til at producere og skrive sange, men hvordan bliver man bedre til at være mere ærlig gennem sin kunst? Det har været min “mission”.. Og jeg er stadigvæk ikke sikker på om den er gennemført, men jeg er kommet frem til, at det er den fedeste del af det.
Malte August – Tilbage Til Mig Selv (Ep)
Følger du bare en smule med i dette års julekalender på TV2, har du ikke kunne undgå at høre Malte Augusts stemme i introsangen “Den Måneløse Nat – Tinka og Sjælens Spejl.” Nu kan du nyde hans stemme hele dagen og ikke blot de få minutter om aftenen, han har nemlig netop udgivet sin debutEp Tilbage Til Mig Selv. Malte August udtrykker sig gennem sin musik – Aldrig at føle sig tilfreds, der hvor man er, og om konstant at føle en trang til at forlade det, man elsker for at opnå større og vildere ting. At mærke de kontraster og det, at man som ung både føler sig udødelig og uovervindelig, men lige pludselig også i et splitsekund kan føle sig dødelig og alene meget hurtigt, og hvordan man så finder tilbage til den, man er. Og netop det kommer til udtryk på den nye Ep og den fortjener helt sikkert et lyt.
Psyched Up Janis – The Oxygen Blast (Album)
Psyched Up Janis har efterhånden mange år på bagen. Det gør dem dog ikke mindre gode og i denne uge har de udgivet albummet The Oxygen Blast. Det er lyden af Psyched Up Janis og der er ingen måde den kan beskrives. Sæt det på og rock max ud!
Tjek også disse udgivelser ud:
Emotional Oranges – The Juice: Vol. III (Album)
Thomas Pouletty – Det Første Brev (Ep)