Ugens Uimodståelige // Uge 49

Foto: Cajsa Siik // PR

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

Gorillaz – “Skinny Ape”

Det velrenommerede tegneserieband Gorillaz er godt i gang med at gøre klar til deres kommende album. I dag har de udgivet den fjerde singlefrontløber, nemlig nummeret “Skinny Ape”. Vi har efterhånden lært, at Gorillaz besidder en unik alsidighed, som i denne omgang byder på rolig komfortabel folk af højeste kaliber. Til at starte med i hvert fald. Når minuturet rammer 02:40, tager nummeret os til nye højder, da den afslappende akustiske guitar og elegante basgang erstattes af et pulserende synth-drevet groove, som nærmest eksploderer i storhed. Det mærkbare temposkift får adrenalinen i gang, mens Damon Albarn henvender sig til lytteren om, at man ikke skal få sympati for ham, fra sin fiktive karakter 2-Ds synspunkt,

Caroline Polachek – “Welcome To My Island”

Den amerikanske sangerinde Caroline Polachek fortsætter rækken af singleudgivelser op mod sit kommende album, med nummeret “Welcome To My Island”. Polacheks vokal står tydeligt i centrum på sangen, hvor der udfoldes stærke følelser gennem de elegante fraseringer og slagkraftige opera-agtige tilråb. Sangerinden byder på sangen velkommen til sin ø, hvor palmetræer og havets blå nuancer nævnes, mens der forsikres om, at man ikke forlader øen så snart man er ankommet. Sammen med udgivelsen, har Polachek også løftet for udgivelsesdatoen for det kommende album, hvilket vil være at finde den 14. februar, nemlig Valentinesdag.

Cajsa Siik – “Sometimes”

Stockholm-baserede Cajsa Siik arbejder sig frem mod sit kommende album der udkommer i det nye år, hvorfra hun denne uge har delt nummeret “Sometimes”. Nummeret føres frem af Siiks forførende og luftige vokal, mens den underliggende produktion lige så stille vokser sig større og større, for endegyldigt at markere sig selv som et solidt popnummer. Kender man til Cajsa Siiks musik, er man ikke i tvivl om hendes talentfulde kunnen indenfor popmusik og de catchy melodier, hvilket cementeres flere gange på sangen. Sangerinden kan i år fejre 10-års jubilæum siden debuten i 2012, så lad det være en kærkommen anledning til at indlede weekenden med “Sometimes”.

Ellers tilføjet:
Arca – “Ritual”
Aurelia – “Love You Forever”
Ben L’Oncle Soul – “Sky has open doors”
Biig Piig – “Picking Up (feat. Deb Never)”
David Brewis – “Start Over”
Emotional Oranges – “She Got A Man”
FRAADS – “Forsigtig”
Ganger – “Elsker Dig For Evigt”
Harry Stone – “Original Love”
Jaydev – “That’s Not What I Want”
Knucks – “Don’t Look Up”
KOPS – “Never Said”
Ly – “Sleep”
MLWXDZY – “MAFIA”
Malthe August – “Blinker”
SYL – “omsorg”
Stella – “Mugshot”
TOMMA INTET – “HOME IS WHAT I CALL THE VOID”
The Billy Surfs – “(You’re The) Devil in Disguise”
Urhav – “Det var ik’ det vi legede”
Venus Anon – “Jessie”
lil cat – “Plant”

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com