Ugens Uimodståelige // Uge 48

Foto: Emely // PR

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

GRO – “Skinny Dip”

Danske GRO er tilbage med ny musik, for første gang siden debutalbummet Columna fra 2021. “Skinny Dip” er en sang, der handler om de tanker GRO og hendes ekskæreste har haft omkring dating og datingapps, efter de gik fra hinanden. De sidste to dage har man i den forbindelse kunne opleve forpremiere på sangen på GROs Tinder-profil, hvor man med et match ekslusivt har kunne lytte til sangen før alle andre. Selv fortæller GRO:

– Sangen er skrevet ud fra Mads’ og mine samtaler om dating og den måde online dating-platforme kan være med til at bidrage til en utålmodig perfektions-kultur. ‘Skinny Dip’ handler om de splittede følelser, der kan være til stede på en date i en benhård dating-kultur, hvor de uendelige muligheder og fristen til lynhurtigt at gå videre til næste match nemt kan resultere i online afhængighed af overfladiske relationer.

Canvases – “Lonely

Canvases er en dansk soul-duo der opstod i 2021. I dag har de udgivet nummeret “Lonely”, som følger op på årets tidligere debutsingle “Mistakes”. “Lonely” er skrevet i kølvandet på et breakup, hvor duoens ene halvdel, Chris Catton, stod i et følelsesmæssigt dilemma, hvilket afspejles i teksten. Arrangementet balancerer, ligesom teksten, melankoli og spændingen ved en ny forelskelse. Catton udtaler om sangen:

– Vi håber, at folk mærker den fine balance mellem spænding og melankoli, som der altid er når man forelsker sig i nogen, hvor hele verden skriger, at det er en dårlig idé. Det er fandme som frygt eller adrenalin; logisk set bør vi have lyst til at undgå den følelse, men noget dybt nede i vores hjerne gør at vi alligevel opsøger den uimodståelige sensation.

Emely – “Too Much Of A Romantic”

Stjerneskuddet Emely er på gaden med sin anden single “Too Much Of A Romantic”. Den 25-årige sangerinde oplevede stor succes med debutsinglen “Running”, blandt andet ved at blive hædret som P3s Uundgåelige, samtidig med at iscenesætte sig som et af de mest interessante navne på den danske musikscene. “Too Much Of A Romantic” handler om tiden efter et ‘lykkeligt’ breakup, med bevidstheden om at det var den rigtige beslutning at stoppe forholdet, da følelserne lige så stille forsvandt. Musikken er gennemført pop, som finder sted i et univers, hvor organiske og elektroniske melodier får lov at blomstre. Man kan fristes til at skabe associationer til en kunstner som PinkPantheress, da Emely formår at finde sin egen unikke lyd, som skiller sig ud fra normen.

Ellers tilføjet:
Belau – “Unimaginable”
Darling west – “Old Man”
Emotional Oranges – “Let Me Go”
G.O.L – “My Friends”
Johan Kolstrup – “hjertet slår dig ihjel”
Jonathan Schultz – “Like in June”
Katie Gregson-MacLeod – “white lies”
Lucky Lo – “I Will Always Be You”
Lust For Youth – “Accidental Win”
Marie Dahlstrom – “Clouds”
Michael B Thomas – “Berlin”
Oliver Sim & Soulwax – “Sensitive Child”
PinkPantheress – “Boy’s a liar”
Roxy Jules – “Light Pink Petals”
Say So City – “I Might Be God”
Sista Bossen – “Ett mönster”
Sosa – “Jelly”
Spring & I – “Believe Me”
Statisk – “Trampoliner”
The Adam – “I Don’t Believe”
Whose Rules – “Somber”
whenyoung – “Unchained”

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com