Sista Bossen ser et mønster!

Foto: Patrik Schlegel (Pressebillede)

Malmøs energiske liveband tager et afbræk fra deres højrøstede punk på “Ett mönster”.

Sista Bossen udgiver endnu et udspil fra deres kommende projekt PONG, der lander i næste måned. “Ett mönster” viser en ny side af bandet, der har et ry for at levere højrøstede punkskæringer. Nummeret har en introvert tekst og en nedtonet lydside, der drives af et spinkelt guitarspil og generte trommer. Teksten handler om at være fanget i sin egen bekvemmelig. Det mønster kender man vel lidt for godt? Om tilblivelsen af “Ett mönster” fortæller Sista Bossen:

– Vi kan ikke huske, hvor længe vi har arbejdet på ‘Ett mönster’, men vi er ret sikre på, at skelettet er skrevet af Fredrik på et tidspunkt i Sista Bossens vugge, da Hampus også skrev teksten til verset. Sangen er gennem årene blevet glemt, husket og atter glemt. Da det var tid til at sætte sig ind i sangen for alvor, var der en del skænderier om, hvad der skulle bruges som omkvæd eller stykke eller bro eller, hvad det nu kunne være. Langt den største udfordring var dog at forsøge at overbevise Kris om ikke at spille med distortion. Til sidst gav han efter, men vi har alle en nagende mistanke om, at han sneg sig en forvrængningspedal ind under optagelsen, når ingen kiggede. Vi var i hvert fald tilfredse med resultatet, som var en form for mutant, der lyder lidt pæn, lidt ond, lidt pop.

“Ett mönster” er taget fra EP’en PONG, der udkommer den. 27 januar 2023.

Du kan lytte til nummeret her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com