05 dec Masego – Amager Bio

Foto: PR (Pressebillede)
Venue: Amager Bio
Dato: Fredag den 2. december

Den jamaicansk-amerikanske musiker Micah Davis, bedst kendt bag navnet Masego, indtog fredag aften Amager Bio med stor overbevisning. 

4/5 Stjerner

Klokken 21.12 slukkede lyset, og den spændte stemning blandt publikum fyldte hele salen. Nu begyndte de første toner af stor-hittet “Navajo” at lyde ud af højtalerne i takt med et blinkende lysshow. Publikum hujede højlydt, idet bandet trådte ind på scenen. De første linjer af sangen blev sunget, men der var stadig ingen forsanger at finde på scenen. “I thought she was an Indian,” lød starten af omkvædet, og iført solbriller og med en saxofon-guldkæde om halsen kom Masego ind på scenen. Publikum hujede endnu højere. 

Musikeren Masego kategoriserer selv sin musik som ‘Trap House Jazz’. Det giver virkelig god mening, når man oplever hans musik. Blandingen mellem sang, rap, saxofon og samples skaber et musikalsk univers, jeg ikke før har oplevet. Og Masego fik det til at fungere utrolig godt. 

Masego er en selvlært musiker. Han er bredt kendt for sine evner med en saxofon, hvilket vi fik fornøjelsen af at høre under hele koncerten. Den trofaste sidemakker kom frem fra start. Det vækker bare virkelig noget i én, når tonerne af en saxofon lyder så godt, som Masego får dem til. 

“Navajo” blev efterfølgt af sangene ‘Queen Tings’ og ‘Old Age’’. Begge sange fik publikum til at danse og synge med. Det her var ikke en af den slags koncerter, hvor personen ved siden af hele tiden væltede og dansede ind i én. Nej, det her var en koncert med plads til alle og plads til at være i trance med musikken. 
“If you don’t know my name, my name is Masego,” lød det undervejs fra sangeren. Men ingen var i tvivl, og det vidste Masego også godt selv. “But i know you’ve heard about trap house jazz band,” sagde han, og sangen “Lady Lady” begyndte. Endnu engang fik vi glæden af en fremragende saxofon-solo. 

“Mystery lady” fik alle til at danse og skråle lidt ekstra. Endnu et kæmpehit fra det seneste album Studying Abroad: Extended Stay, som udkom i november i 2020. Undervejs i sangen begyndte Masego at kaste roser ud til publikum, og få heldige fans blev en rose rigere. 
Men roserne var ikke det eneste tidspunkt, at Masego kom med et lille, sjovt indspark. Under sangen “Favorite Tings” hev han telefonen frem og Facetimede sin mor, og man kunne ikke undgå at blive en smule blød i knæene. 

Masego formåde også at gøre nogle fans fra den forreste række enormt glade, da han tog forskellige telefoner ud af hånden på dem og filmede sig selv undervejs. Selvom det selvfølgelig var en sød tanke, skabte det dog også en form for distance til resten af os i publikum. Det tog desværre lidt pusten ud af numrene “Yamz” og “Good & Plenty’” der ellers var enormt fængende. Heldigvis var Masego dog hurtig til igen at rette fokus hen på musikken med en utrolig svedig keyboard-solo. 
Masego drillede publikum og begyndte at synge starten af “Crazy” af Gnarls Barkley. Her illustrerede han blot sin fantastiske vokal endnu engang, hvor han efterlod publikum hungrende efter mere. 
Under nummeret “Bliss Abroad” tændte lyset i takt til beatet, hvilket fungerede enormt godt. Det giver bare altid lidt ekstra, når der også er visuelle elementer under en koncert. Masego prøvede igen at kaste en rose ud til publikum, men han endte i stedet med at ramme loftet, der sendte den tilbage til ham selv. Vi grinte alle sammen lidt. 

Det nyeste nummer “Say You Want Me” fik publikum til at svinge telefonerne med lys, og den lille sal føltes lige pludselig meget stor. 
Masego var under hele koncerten god til at få os i publikum til at trække på smilebåndene. Under et remix af “Mystery Lady” iførte han sig et forklæde. Og senere hen et kongekrone. Det små gimmicks virkede måske lidt skøre, men samtidig var de også med til at skabe en humoristisk stemning i det meget energifyldte rum. 

Koncerten sluttede, og lige som jeg troede, jeg skulle gå fra koncerten uden at høre det absolut største nummer, kom bandet tilbage på scenen og spillede “Tadow”, en sang lavet med den franske musiker FKJ. Og jeg kunne høre, at resten af publikum var lige så begejstrede som mig for den beslutning. Vi sang alle med i kor. . 

Der er ikke et spor at sætte på musikken eller vokalen – bandet og Masego leverede, og de gjorde det godt. Men det var alligevel, som om der var en vis distance mellem Masego og publikum. Jeg havde fra start ret store forventninger til showet, og på trods af den førnævnte distance mellem band og publikum, er det ingen tvivl om, at Masego formåde at opretholde et enormt højt musikalsk niveau. Der er heller ingen tvivl om, at jeg vil tage til endnu en af hans koncerter, skulle han komme til Danmark igen. 

– Skrevet af Rikke Flamand