06 dec Mallemuk er klar med følelsesladet musikvideo
Foto: Marc Roed (Pressebillede)
Den danske duo Mallemuk udgav i slutningen af november deres tredjesingle “Mens Vi Ånder Ud”. Nu er de klar med musikvideoen, optaget i Tønder Arrest og instrueret af Mallemuk selv.
Det er ingen hemmelighed, at vi her på redaktionen er svært glade for Mallemuks nyeste nummer “Mens Vi Ånder Ud.” Nu er de klar med den tilhørende video, som understøtter det smukke og autentiske nummer.
I videoen har Mallemuk samlet ti unge mennekser, på tværs af alder, som ikke kendte hverken hinanden eller Mallemuk inden optagedagen. At se de unges ansigter, da de gik op for dem at sangen talte til dem, var en meget stor oplevelse for duoen. De forklarer selv videre:
– Vi havde endda en ung, sød pige, som måtte springe fra i sidste sekund under optagelserne, da sangen kom for tæt på og især masken som repræsenterer den anonymitet, som de unge kan føle, det at føle sig overset og sårbar, kom virkelig tæt på…..
Det trækker lidt i øjenkrogen, når man ser videoen, så hav en kleenex klar. Du får højst sandsynligt brug for den.