Little Simz – Amager Bio

Foto: Tobias Helms
Venue: Amager Bio
Dato: Onsdag den 14. december 2022

Inden første nummer var slut fik Little Simz hele Amager Bio til at råbe ’I love you’ til sig. Og det var ikke et statement publikum på noget tidspunkt trak tilbage.

4,5/5 Stjerner

I mandags releasede North London-rapperen Little Simz sit nye album NO THANK YOU, til stor glæde og overraskelse. To dage senere stod hun på scenen på Amager Bio, med sin ‘Sometimes I Might Be Introvert Tour’. Det var lidt specielt at se teksten ”Sometimes I Might Be Introvert” henover dj-pulten, når man lige har haft kæmpe optur over et andet, nyere album i nogle dage, men det blev undervejs gjort klart, hvilket album vi var samlet for at fejre.

Efter supporten OGT (som forblev på scenen som dj for Simz) fik sat stemningen, trådte Little Simz tildækket ud i solbriller, kasket og en stor orange hættetrøje. Lyssætningen var, med få undtagelser i de mere heftige numre, meget enkel, men det fungerede. Simz stråler nemlig om kap med et hvert kunstigt lys, så hvorfor ikke keep it classy. Hun bevægede sig super let og cool henover scenen, og var til alle tider lige på beatet både med sin krop og sin rap.

Den selvsikkerhed jeg roste hende for, i anmeldelsen af det nye album for to dage siden, bragte hun med op på scenen, og det var så lækkert at se på.

De delikate beats og den tunge bas gjorde da også at ingen, selv ikke security kunne stå stille, og hun havde ikke stået på scenen i tre minutter før hun, i kor med publikum, udbrød ’I love you’. Godt nok i forbindelse med nummeret “Two Worlds Apart”, men det føltes ægte.

På ”101 FM” vandrede hun hele salen rundt blandt publikum, som en Luciabrud oplyst af telefoner. Og da hun landede på scenen igen sagde hun: Sometimes I Might Be Introvert’. Hun kunne altså godt kan snappe ud af sin introverte side, og denne veksling mellem selvsikkerhed og generthed gik igen under koncerten.

Little Simz er blevet udnævnt til ’the princess of rap’, hvilket er passende fordi hun kommer med alt hvad man kan forvente fra en rapper – et stort skvæt flabethed, bramfri ærlighed om hvad hun har på hjerte af politiske holdninger, stolthed og selvsikkerhed, men stadig formår at holde sig ydmyg. Hun udviste stor taknemmelighed, og trods den cool overlegenhed i alt hvad hun gjorde, kom den famøse ’introvert’, som nævnt, til tider også frem. For eksempel kunne de mange, lange bifald fra publikum få hendes skuldre helt op om ørerne af generthed.

Der var noget fascinerende og personligt over hendes måde at gå fra denne beskedenhed til at udbryde statements som: ’I don’t care who I offend’ på ”Offence” og ’I do what I want’.

Hendes kæmpestore smil der rakte helt ud til bagerste række, hjalp da også på det. Men hun havde også brug for dette personlige bånd til publikum, da hun næsten halvvejs i koncerten lavede lidt af et stunt, da hun spurgte om folk havde hørt det nye album. Det spørgsmål blev selvfølgelig taget godt imod, og da hun sagde ’There is this song called ”Gorilla”’, steg jublen og forventningerne. ’I´m not gonna play it today. I´ll keep it for the next tour’. Rimelig modigt træk, men hun slap afsted med det, fordi hun gjorde det med humor og en charme som ingen kunne stå for. Det var dog lidt et slag i ansigtet da vi efter koncerten forlod salen til et playback af netop ”Gorilla”. Men så fik man da noget at se frem til.

Little Simz talte om overraskelsen ved det nye album, og at folk undrende har spurgt hvorfor det kom netop nu, så kort tid efter Sometimes I Might Be Introvert. Til det sagde hun: ’When I feel it, I wanna share it. But not only that – I’m not a regular artist. You see, I do as I want, I do as I like’ hvilket elegant lagde op til hittet “Point and Kill”.

Under OTGs performance nævnte han efter et nummer, at det var indspillet på en iPhone og at Little Simz spillede trommerne på det. ’She can do a bit of everything’ sagde han, og vi fik da også set hende på både keyboard og bas. Sidstnævnte virkelig imponerende, med tanke på at hun samtidig rappede med et urokkeligt flow, der ikke var til at sætte en finger på. I det hele taget var hendes rap uovertruffen.

Den sidste del af koncerten strakte sig ud over forskellige stemninger. Her eksperimenterede hun med det uudgivet nummer ”Moving Alone” (med 070 Shake) der skruede op for energien. Folk sang passioneret med på Cleo Sols vokal på ”Woman”, og koncerten sluttede indlysende nok med ”Venom”, hvor Simz igen fik lov til at flashe sit sindssyge rap-flow. Generelt leverede Little Simz en førsteklasses hiphop-koncert, med alt hvad der hører sig til af lækre beats, stærk attitude, følsomme øjeblikke, betagende bevægelser og monumental rap.

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com