Josa Barck elsker og foragter julen

Foto: Kaare Bjerke (Pressefoto)

Danske Josa Barck har skabt sit bud på en julesang, med den bittersøde og ambivalente “Christmas Night”.

I indie-enden af registeret skyder Josa Barck julen i gang, med sin sæsonbaserede single “Christmas Night”. Fra første sekund, er man ikke i tvivl om at vi har med en julesang at gøre, da lydbilledet fyldes af karakteristiske bjælder til at sætte den lune hyggestemning. Som sangen forløber sig, ændres dette dog til et mere alternativt julenummer, hvor synthesizers og elektroniske bebop trommer tager over. “Christmas Night” hylder højtiden og alle husene og gaderne, der er pyntet op, samtidig med at se skeptisk på kinesiske plasticprodukter og falsk sne i en hel måned. Hybriden mellem julens gode og dårlige sider skaber en bittersød sang, som på en og samme tid elsker og foragter julen.

Du kan lytte til nummeret her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com