22 dec First Flush – Hotel Cecil

Foto: Anna Gabriela Valentinuzzi Borgkvist
Venue: Hotel Cecil, København
Dato: Onsdag den 21. December 2022

First Flush vågnede fra deres live-dvale og pakkede Hotel Cecil med både gæster og drømmende poesi-rock – dog med enkelte bump på vejen.

3/5 Stjerner

Midt i coronaens mørke udgav First Flush deres utroligt fine og beroligende album Fjorden, og siden har jeg ventet spændt på at få muligheden for at komme ind og opleve sangenes skønhed i live-sammenhæng. Der har dog ikke været mange muligheder herfor, men i går var det altså tid til deres eneste koncert i 2022, og Hotel Cecil var blevet fyldt helt op af folk der, ligesom mig, var spændte på at se, hvad bandet havde i vente.

Dog kom de sløvt fra start med en underligt mixet lyd, der fuldstændig fjernede fokus fra, hvad der foregik på scenen, og det krævede lige et par numre at få lyden til at spille som den skulle. Dette var ærgerligt, da starten af setlisten inkluderede “Timen Spireklar”, et personligt højdepunkt fra Fjorden, samt to smugkig på deres nye materiale med “I Din Bil” og “Tilbage for at Blive.” Lyden var dog ved at være på plads til det sidstnævnte, som blev den uofficielle start på resten af koncerten, og gav god anledning til for alvor at slå lyttelapperne ud. “Tilbage for at Blive” mindede mig en anelse om lyden fra Fjorden, dog med færre hiphopreferencer og et mere fremdrivende lydbillede, hvor elguitaren og bassen sammen bredte lyden ud, og gjorde den mere storladen end man er vant til.

Det der gør First Flush unikke for mig, er deres sangskrivning, hvor de elegante guitarstykker understøttes af en rå bas og hårdtslående trommer. Midt i dette findes så tekstuniverset, som virkelig er der, hvor de adskiller sig fra meget andet af det, der findes på den danske musikscene, og hver eneste sang føles som et nøje tilrettelagt digt, hvor alle ord er håndplukket til at fremprovokere en bestemt farve, følelse eller oplevelse. For at gøre disse tekster endnu mere nervepirrende og gennemtrængende, benytter de sig af en effekttung vokal, som lægger endnu mere vægt på at teksterne er centrale i deres sangskrivning. Dog fik de også afprøvet autotunens grænser af live, og ofte var den enten indstillet forkert eller også blev den presset en anelse for meget. Ligegyldigt hvad, havde jeg svært ved at leve mig ind i tekstuniverset, da vokalen mere blev forstyrret end hjulpet på vej af autotune.

Der hvor jeg syntes First Flush skinnede klarest, var med de sange fra Fjorden, de havde med. Dette skyldes nok min forkærlighed for netop dette materiale, men jeg synes også at det var de sange, der virkede mest tilpasset til liveopsætningen. Sange som “Spejlet,” “Ånder Du Nu” og “Noget Andet” fik lige præcis den mængde smæk på, som man ikke får med på pladen, og bandet virkede også endnu mere i sync med hinanden under disse numre. Da forsangeren så stod alene på scenen til starten af “Det Bliver Aften,” fik koncerten en helt anden karakter end den havde haft hidtil, og inderligheden fra sangene jeg havde savnet fik endelig sin forløsning. Publikum blev også ellevilde, da der blev trakteret med et af bandets “gamle” hits i form af “Straight,” men dette nummer føltes ikke helt ligeså gennemøvet og nogle elementer, heriblandt trommerne, føltes ude af takt og tone.

På et par af numrene havde First Flush også fået fint besøg på scenen, da “Vildgæret Ensomhed” blev akkompagneret med saxofon imens den sidste del af sættet blev krydret med folkemusik, da en violinist og en harmonikaspiller tilsluttede sig bandet under blandt andet “Ånder Du Nu.” Disse gæsteoptrædener gav et friskt pust af energi til bandet og koncerten og musikken gik på disse numre op i en højere enhed, da gæsterne ikke bare blev en gimmick på de individuelle numre, men de nye elementer blev tænkt ind i konteksten af sangene som helhed.

First Flush havde altså en hyggelig aften på Hotel Cecil, og det var tydeligt at de havde det sjovt, og følte sig hjemme på scenen. Af og til blev der peget ud til en af de mange venner i publikum og koncerten føltes derfor på mange måder ikke som en koncert tiltænkt det almene publikum, men som en privatfest. Lyden var imod bandet og autotunens grænser blev sat på prøve, hvilket fjernede fokus fra deres eminente sangskrivning, hvilket for mig tydeliggjorde at First Flush først og fremmest er et band egnet til at høre derhjemme på hovedtelefonerne. Med det sagt, var det dog en underholdende koncert, der på sine højdepunkter var utroligt medrivende og hvor man endelig kunne få fornøjelsen af at høre, hvordan sangene lever udenfor streamingtjenesterne, og hvor både hoved og hofter blev sat i gang.