Downtown July sætter billeder til dine tyske gloser

Foto: Natalie Moos

Det danske band udgiver musikvideo til nummeret “Tyske Gloser”.

Downtown July udgav I oktober måned deres Ep Alt latter bliver til ekko, som vi kaldte et indierock mixtape. Nu har bandet fulgt op på pladen med en musikvideo til nummeret “Tyske Gloser”. Musikvideoen er en syret sag, hvor ansigter springer ud i farverige masker, der smelter sammen i farver. Vores hovedperson sidder på en cafe og prøver at få styr på sine tyske gloser, måske? Der laves i hvert fald noget seriøst på pc’en. I takt med at nummeret skrider frem, så begynder en masse farver at træde frem – alle mulige steder, hvor de ikke burde være. Om vores hovedperson er på et syretrip kan diskuteres, ikke mindst, så bør du selv give videoen et kig.

Downtown July har valgt at udgive videoen i dag, da de tager på vintertour lige om lidt!

Du kan genlytte Alt latter bliver til ekko her.

Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com