14 dec INTERVIEW: ARY elsker at lave musik og det er egentlig mere end nok
Foto: Ole Martin Halvorsen (Pressebillede)
Det er ikke engang et år siden at den norske superstjerne ARY udgav sit debutalbum til stor ros og omtale fra kritikerne. Nu er hun ude med singlen ”Angels Among us” og vi har taget en snak med hende, om hvordan man springer boblen og tør give slip på et album man, har lagt så mange kræfter, energi og følelser i.
På dette års by:Larm var ARY den største opdagelse og oplevelse for mig. Hun gjorde et kæmpe indtryk og jeg indrømmer gerne, at jeg er blevet en lille fangirl. På en grå og våd efterårstirsdag, fik jeg lov til at snakke med hende og jeg kunne næsten ikke være i mig selv op til, selvom det foregik over noget så usexet som et zoom-opkald. Men efter flere års nedlukning, er det vel noget vi alle er blevet vant til. Jeg sidder med min lille lyserøde notesbog, i et lokale der føles tæt på frysepunktet og venter i spænding på at ARY, med det borgerlige navn Ariadne Loinsworth, toner frem på computerskærmen.
Og der sidder hun, i et lokale oplyst af en rød lampe. Jeg får præsenteret mig og prøver, uden succes, at skjule min begejstring over at få lov til at snakke med hende.
Jeg får dog mig selv og min begejstring under kontrol og snakken falder naturligt på, hvordan hun begyndte at lave musik:
– Jeg kommer fra en meget musikalsk familie, min far var visesanger og skuespiller. Jeg var med ham på turne da jeg var lille. Min mor synger mantrasang, det er en form for tibetansk bedemusik og hun har udgivet en meditationsplade eller tre faktisk. Den ene hedder ”Songs of compassion.” Det er en plade jeg selv lytter meget til og altid anbefaler andre at lytte til også. Så jeg voksede ligesom op i et hjem hvor musikken fyldte rigtig meget. Min bror spillede guitar og var singer-songwriter og min søster var altid vanvittig god på klaveret. Og da jeg så startede i skole, var min mor altid meget opmuntrende med alt, der havde med kunst at gøre. Jeg fandt ud af, at jeg kunne undgå de huslige pligter, hvis jeg sagde jeg skulle skrive på min novelle eller en sang
Vi griner og bliver enige om, at det er en undskyldning, man stadig gerne må bruge, hvis ikke man lige orker at støvsuge eller hænge vasketøjet op. Nu er det blot blevet en undskyldning over for sig selv og ikke sine forældre.
– Men jeg er ligesom altid blevet opmuntret til at være kunstner. Og jeg har altid haft lyst til det. Men jeg kan huske en dag, på Steinerskolen, der havde vi en gennemgang, hvor alle skulle sige, hvad de gerne ville være når de blev store og alle sagde kunstner. Og jeg blev så flov, for jeg ville jo også, men turde ikke sige det. Jeg tror faktisk, det endte med at jeg sagde opvasker eller sådan noget. Så jeg var faktisk 20 år gammel, inden jeg begyndte at lave min egen musik. Jeg er måske det man kan kalde en late bloomer haha.
Når inspirationen er væk, kan man ikke gøre andet end at stoppe op
Musikken har altid været en del af ARYs liv. Alligevel valgte hun at holde en pause fra musikken i hele tre år. Jeg er nysgerrig på hvorfor og om der måske var en specifik grund:
– Jeg signede med et management i starten, som satte mig ned og spurgte hvad jeg ville med musikken. Og jeg svarede, at det jo ville være sjovt at gøre noget stort og blive til noget stort og siden den dag, var det det vi arbejdede imod, at jeg skulle være superstjerne. Og der var mange valg, som de synes jeg skulle tage, men som jeg ikke følte var rigtige.. og de var jo mega dygtige og ville helt sikkert have skabt et navn for mig, men efter min første single følte jeg mig bare ikke klar rent musikalsk. Min første musik producerede jeg selv, men det tager lang tid at nå til et professionelt niveau, så de introducerede mig til de her store professionelle producenter og det var så udfordrende at skulle sidde at kigge dem over skulderen og sige ”jeg vil have den tromme og den synth.” Til sidst fik jeg bare mindre og mindre tilknytning til min egen musik og jeg følte faktisk jeg mistede lidt mig selv.
– Så det endte med, at vi havde rigtig meget musik, som jeg ikke ville udgive. Det gik faktisk så langt at en af A&R’ene prøvede at bestikke mig og prøvede at lokke med 100.000 kroner i forskud, hvis jeg udgav den her sang. Så det var faktisk ikke en bevidst beslutning, at jeg skulle holde pause. Alt stagnerede bare på mig, så det skete helt naturligt.
Tre år gik uden at vi hørte det store fra ARY, men tidligere i år slap hun så endelig debutalbummet For Evig. Jeg spørger derfor ind til, hvordan det var det at slippe et album som man har lagt så mange kræfter og følelser i. Det er nemlig ingen hemmelighed, at albummet handler om hendes afdøde tvillingebror.
– Det var helt fantastisk. Jeg debuterede som producer i 2020, så lige at blive boostet og få feedback på, at jeg rent faktisk godt kan finde ud af det her, det skabte bare et helt nyt flow. At jeg kan lave det jeg vil og udgive det jeg vil, når jeg vil. Det føles virkelig som mig nu og jeg skal ikke gå på kompromis med noget.
Jeg bliver så glad når nogle beskriver det som technopop, for jeg elsker techno. Jeg ved godt, at det er langt fra at være rigtig techno, men det er også langt fra at være pop. Jeg ville bare gerne undersøge hvordan det var at lave musik, hvor tempoet gik lidt hurtigere.
Og modtagelsen har heller ikke været til at tage fejl af. Publikum og anmelderne er vilde med ARY.
– Jeg elsker at få sådan intrikate analyser af min musik og jeg var så taknemlig for, at der var så mange anmeldere, der tog sig tid til at gå i dybden med ‘For Evig’. Og så føler jeg også at jeg har fået en fanbase, der er stærkere end nogensinde før. Og de er så søde til koncerterne, men også ret strenge. Flere at mine venner har fortalt, at hvis der er nogen der står og snakker, så er der tre fans, der bare vender sig om og stirrer dem ned, indtil de tier stille igen. Og det elsker jeg.
Vi griner og er enige om, at der heller ikke findes noget værre end folk, der snakker, når man er til en koncert med en kunstner, man virkelig er glad for.
At springe boblen
Nu er ARY ude med ”Angels Among us.” Den første udgivelse siden albummet. Jeg spørger, hvordan det er og hvordan den blev til:
– Det føles lidt, som at springe en boble. Jeg tror, at man som artist er ret knyttet til det sidste man har udgivet og album-projektet var så stort, så at skulle udgive en sang, som er noget helt andet, det er lidt skræmmende.
Jeg tog på turne i sommers, hvor mit band desværre ikke kunne komme med, og jeg tænkte bare ”shit, hvad gør jeg så?” Jamen, så må jeg have dansere med, så gik jeg lige lidt mere tilbage til den klassiske popstjerne haha. Og da vi så begyndte at øve med de gamle sange, gik det endnu mere op for mig, at det jo er verdens mest triste album, så jeg tænkte at jeg måtte have noget med lidt mere gas, der kunne sætte lidt mere fut i folk.
– Så jeg begyndte at skrive, og det var sådan virkelig hardcore, for jeg stod op klokken fem, sad og skrev til klokken et, hvor vi så skulle til danseøvning. Og det gjorde jeg hele sommeren, det var sygt hårdt, men også virkelig sjovt. Og det endte med at jeg kunne tage tre nye sange med i settet. Så ”Angels Among Us” blev faktisk åbningsnummeret og efter var der bare så mange, der lagde videoer ud og efterspurgte den. Så det var et godt sted at udgive noget nyt.
Det er absolut ingen hemmelighed at jeg håber på at opleve ARY igen og det ville slet ikke gøre noget, hvis det kunne ske på dansk jord. Jeg spørger derfor ind til, hvad hendes planer for resten af året er:
– Jeg arbejder på mit andet album og har siddet og skrevet en del demoer. Og noget jeg ikke havde tænkt over med det første album, var at jeg jo lærte mig selv at producere. Nu behøver jeg ikke bruge 30 minutter på youtube, for at lære hvordan jeg lige præcis producerer det jeg vil have, det kan jeg bare finde ud af nu og rent faktisk bruge de 30 minutter på at producere i stedet.
– Og så har jeg tænkt meget på at det første album jo handler om, da min bror gik bort og hvordan jeg oplevede og havde det efter, så meget af min sorg ligger der. Men jeg har ikke et behov for at udgive samme type musik længere. Jeg er begyndt at skrive albummet det år min bror gik bort, så alt skulle være en hyldest til ham, men nu tror jeg at jeg har givet sorgen den plads, som den skulle have. Så nu vil jeg gerne lave noget, uden at lægge et pres på mig selv. Jeg elsker jo at lave musik og det er mere end nok.
Og med det som afslutning, runder jeg så småt samtalen med ARY af. Ikke at jeg har lyst, for hun er en af de sødeste og mildeste mennesker, jeg længe har snakket med. Jeg krydser alt, jeg kan krydse for, at Danmark inden længe kan opleve hendes fantastiske musik, performance og persona. Mit håb siger Roskilde Festival til sommer. Om jeg får ret, ved jeg ikke, men man har vel lov til at håbe. Indtil da, kan vi i al fald nyde både debutalbummet For Evig og det nyeste nummer ”Angels Among Us.
