21 nov Zar Paulo – Musikhuset Posten
Foto: Asbjørn Christensen (Pressebillede)
Venue: Musikhuset Posten
Dato: Lørdag den. 19 november
Zar Paulo forførte Posten med intens energi og en god portion nye numre, der viste helt nye sider af bandet.
5/5 stjerner
Det var lørdag aften i Odense. Forventningerne til aftenens hovednavn havde sat sig radioaktivt i alle kroge af lille scene på Posten. Til venstre stod en klynge af kammerater, der med uendelige mængder af øl i begge hænder brummede “lange ben og arme” fra Zar Paulos titelnummer “Elendig Software”.
Zar Paulo gik først på scenen om 45 minutter. Det eneste, der spillede, var stemningsmusikken fra Postens playliste. Men der var ingen tvivl. Zar Paulo var velkommen, og vi kunne ikke vente. Selv et par nisser i jakkesæt var troppet op.
Kingtommi varmede op for Zar Paulo, og han var et interessant act. En akustisk version af “Bedre End Dem” faldt som et tæppe over publikum og nedlagde alt småsnak.
Klokken var 20:58. Om to minutter skulle Zar Paulo gå på. Lyset blev langsomt dæmpet i salen og erstattedes af et omtåget blåt scenelys. I lille sal blev vi til linjer under elpærerne i loftet – en eksplosion ulmer i luften.
Fuglesang begynder. En robotstemme overtager og messer “Zar Paulo”. Naturen og kulturen kolliderer og her i linjerne, blev vi taget til en anden dimension. Jeg så silhuetter i det blå lys fra scenen, og som et lyn landede bandet.
Zar Paulo åbnede med et uudgivet nummer om en “En gammel ven”. Bare fem linjer skulle der lande, før klapsalverne begyndte. Forsanger Emil Vammen pegede ind i folks sjæl, og tvang sig ind i rummets atmosfære. Med fast hånd og intense øjne tog han salen.
Næste nummer var “Kan Du Holde Til At Holde Det Inde”. Salen tramper løs som besatte, og råber med på omkvædet. Alle pauser i nummeret blev fulgt op af applaus. Alle. Jeg spottede Albani juleøl, der blandede sig med dansetrin, mens Emil agererede sprællemand på scenen.
Stemningen var intens. “Ravage” var næste nummer. En makker stod helt foran scenen med ansigtet i den forkerte retning og smilte som en sol. Han lyste op blandt konturerne af alle de baghoveder, der dækkede luften. Zar Paulo havde fået deres egen hypeman fra publikum. Et stykke inde i nummeret lænede Emil sig ud over scenekanten. En tilfældig hånd tog ham på skulderen. Vi var med. Guitarist og saxofonist Johan Horsman brager frem i centrum af scenen. River armene i vejret og skabte en eksplosion af tilråb.
I overgangen til næste nummer fik vi instruktioner: “Odense vi skal til at klappe nu”. Den snu læser har nok regnet ud, at det næste nummer var “Klap For Fædrelandet”. Et hav af klap væltede mod scenen i omkvædene. Bandet så helt overvældede ud.
Det næste, der fulgte, var et smukt øjeblik. For en gang skyld satte forsangeren sig ned og var rolig. Han fortalte, at nu vil ham og Johan spille et nummer “Et Par Øjne” (uudgivet). I tre minutter blev aftenen omdannet til et ømt singer-songwriter øjeblik. Et klaverspil og en introvert poesi satte sig i så stærk kontrast til resten af aftenen, at jeg ikke kan se bandet på samme måde mere. Zar Paulo er ikke bare popmusik med sjove tekster. De er deres egne.
Resten af aftenen rullede afsted med et overvældende miks af spritnye numre og kendinge fra Elendig Software (Del 1). De nye numre viste en anden side af bandet. Et nummer, der måske hedder “Eiffeltårn” har en intens energi, mens dens outro bevæger sig ind i det psykedeliske. Et andet nummer “Pas Nu På Dig Selv Man” er et country-nummer, hvor forsanger var efterladt alene med akustisk guitar og et budskab om “at passe på os selv”.
Aftenens sidste to numre var “Stop Believing” og “Tiger”. Lille scene blev transformeret til en klub og energien pumpede igennem alle legemer. Der blev danset, smilet og råbt. Hele seancen endte i et hav af løftede hænder, der klappede i takt. Det var intenst, og bandet runder af. Bandmedlemmerne mødtes på scenen til et gruppekram. Så gik de ud og var væk.
Fra alle sprækker og hjørner råbes der “ekstra nummer”, men det kom aldrig. Zar Paulo landede og lukkede som et lyn fra himlen.
