Wesley Joseph sætter ord på livets turbulens

Foto: PR

Wesley Joseph er ude med den cinematiske “MONSOON” som årets anden singleudgivelse, der er en del af en ny samling af sange der udkommer næste år under titlen “GLOW”.

Den britiske musiker og instruktør Wesley Joseph er tilbage med singlen “MOONSOON” som opfølger på årets tidligere udgivelse “COLD SUMMER”. Sangen bæres frem af simple boom-bap trommer og elektroniske melodier, mens Josephs levering er klar og fattet, med et taktfast flow, der iscenesætter hans kvaliteter. Nummeret er lavet i samarbejde med artisten og produceren A.K. Paul, som giver sangen et stemningsfuldt præg i det velsmurte møde mellem to musikalske håndværkere. Om “MONSOON” fortæller Wesley Joseph selv:

Jeg skrev og indspillede ’MONSOON’ med A.K. Paul og Harvey Dweller i mit studie og A.K.s lokale i London tidligere på året. Processen føltes som en opvågning, og begyndelsen på et nyt kapitel efter ULTRAMARINE. Jeg havde tænkt og revurderet ting, og sangen satte meget i perspektiv for mig. Det er en befrielsesrejse, og jeg tog mig selv i at stille spørgsmålstegn ved og forstå mine egne følelser omkring selve livets turbulens. Musikvideoen er den mest minimalistiske jeg har instrueret, men også den mest gribende, hvor hver scene eksisterer som en visuel metafor, og fokus hele vejen igennem er på følelse og udtryk.

Lyt til “MONSOON” her: Spotify

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com