11 nov Villveis vækker solen
Foto: Magnus Berg (Pressebillede)
Rock kvintetten fra Oslo udgiver nummeret “Solen”.
Villveis laver alternativ rockmusik, der er inspireret af blues, punk og den norske musikscene. I dag har bandet udgivet nummeret “Solen”, der kombinerer mystik og solskin i en tre minutters hyldest til naturen. På nummeret vækker bandet solen og beskriver livet i naturen. Der er en edderkop, som spinder sit spind. En humlebi sidder på en blomst, og i omkvædet nyder bandet livet i solen. I lydbilledet hyler blæserne afsted, trommerne tramper og stemningen er helt storslået. Lidt som naturen der beskrives.
“Solen” er kun tredje udgivelse fra Villveis, der tidligere har udgivet “Du Dør” og “Havet”. Fælles for udgivelserne og bandets lyd er brugen af det norske sprog på en nærmest poetisk måde. Villveis er et dejligt bekendtskab.
Du vække solen her.