30 nov UBLU – UBLU

Foto: Tue Blichfeldt (Pressebillede)
Label: Queer Music Agency
Udgivelsesdato: Fredag den 2. december 2022

Klubrockbandet UBLU er ude med en stærk debut-EP, der svæver mellem kyniske industri-beats og mareridtsfremkaldende smadderguitar.

4,5/5 Stjerner

Den teatralske klubrock-kvartet UBLU er ude med deres selvbetitlede debut-EP, der blander 90’er-grungens råhed med 00’er-klubscenens synth-fetisch. En symbiotisk sammensmeltning, der er indprentet i bandets DNA, og som inden for ganske kort tid har ført gruppen frem på den danske vækstlagsscene. Med kyniske klub-beats og forvrænget fuzz-guitar sendt direkte fra helvedes afgrund præsenterer UBLU et hårdtpumpet, vredt og dramatisk lydunivers med klare intentioner om at nedbryde muren mellem alvor og gakket letsindighed, og generelt er der tale om en særdeles stærk debut af en tårnhøj kvalitet. EP’en starter hårdt ud med den seneste single ”Tragic Star”, der hylder klubbens dramatiske personer i en tragikomisk fortælling om de sene nattetimer på dansegulvet. Nummerets kolde og industrielle trommebeats komplementeres betænksom med mere letfordøjelige virkemidler i form af et tidstypisk vocoder-breakdown og et poppet hook, der får udtrykket til at balancere mellem det pæne og det grimme på en ganske overbevisende måde.

Sangene ”Praying Mantis”, ”AG” og ”The Light” vender efterfølgende ryggen til de fængende toner fra EP’ens åbner og træder i stedet ud ad en rendyrket mørk, dyster og kompromisløs tangent. På EP’ens dynamiske afslutter ”The Vegetarian (The Light: Part 2)” cirkulerer gruppen dog tilbage til et mere letsindigt udtryk, der slår fast, at UBLU ikke blot perfektionerer det uskønne og tilfældige, men også evner at skabe en tiltrængt modvægt til dystopien. Nummeret starter ganske vist ud med en dyb vokalføring helt nede fra undergrunden, men midtvejs eksploderer det i en episk fællessangs-kulmination, der trækker melodierne op til fuldregisterets smertepunkt og efterlader tekstens tematik om at rejse sig efter et fald i et virkelig smukt lys. Den lidt korte fornøjelse er selvfølgelig en præmis for selve EP-formatet, og i virkeligheden er det måske ganske klogt tænkt at efterlade lytteren med en lyst til at følge med og være klar, hvis der skulle komme et album i fuld længde på et tidspunkt. Derudover sætter de fem sange nogle ret forskellige aftryk, og ingen af numrene lyder som hinanden. Foruden de stærke og varierede produktioner er gruppens demokratiske frontpersonspolitik, hvor de fire medlemmer skiftevis leverer leadvokalen, nemlig med til at skabe et varieret udtryk, der gør, at rejsen gennem UBLUs mangesidede univers føles spændende og konstant overraskende. EP’en mangler måske lige det sidste drys lyriske magi for at ramme en fuld plade, men der er uden tvivl tale om en både hæderlig og bemærkelsesværdig debut fra Danmarks nye klubrockband, som du bør dykke ned i.