28 nov Toby Ernest er bare træt
Foto: Dennis Morton (Pressebillede)
Danske Toby Ernest udgiver nummeret “Man I’m So Tired” som singleforløber til kommende album.
Toby Ernest deler den gospel- og soul-inspirerede single “Man I’m So Tired”. Den relaterbare titel antyder simpelt nok at Ernest er træt. Træt af at være fortvivlet over konflikter, og frustrationen over at have fået nok – både på et personligt og globalt plan. Musikken står i kontrast til den melankolske tekst, hvor opløftende og medrivende melodier indtager lydbilledet, mens den smittende energi fra Toby Ernest giver dig en fornemmelse af, at alt nok skal gå.
Sangen er skrevet i Los Angeles i samarbejde med Coco O., i en tid hvor Ernest levede sin amerikanske drøm med base i et luksushus i LA. Den voksende splittelse i det amerikanske samfund blev inspiration for den nye single og det kommende album, hvilket kommer til udtryk gennem de kontrastfyldte varme toner og det sårbare tekstunivers.
Er du lige så vild med det nye nummer som vi er, kan du opleve Toby Ernest live, når han indtager Ideal Bar den 24. marts næste år. Billetter er i salg nu.
Lyt til “Man I’m So Tired” her: Spotify