04 nov Tomas Høffding byder op til dans
Foto: PR (pressebillede)
Tomas Høffding er på en evig rejse med gruppen WhoMadeWho. Det stopper dog ikke de dansksprogede sange og ideer i at vælte ud. I dag udgiver han nummeret “LIV & DØD”, en bouncy, disco popbasker, der inviterer op til dans.
“LIV & DØD” er andet singlesudspil fra Tomas Høffding, fra det kommende soloalbum Tro, Håb, Angst og Kærlighed der udkommer i starten af næste år. Det er et nummer der ligger i snittet mellem natklub og skriftestol og er et perfekt soundtrack til alle følelser og humør. Det er groovy bas, standhaftige trommer og stemningsfulde synthesizers, der alle forenes under Høffdings catchy falset. Tomas Høffding fortæller:
– LIV & DØD er skrevet ud fra en akut manglende følelse af vigtighed i mit følelsesliv. Jeg prøvede at jage det væk med en sang, og greb ud efter de våben, jeg kender bedst: discobas og falset-hooks
Det er en sang om det helt store sus og de helt store følelser, der nogen gange kan føles som enten liv eller død. Tomas Høffding kan desuden opleves live til foråret, når han, med det nye album under armen, drager på Danmarksturné.
Du kan lytte til det nye nummer lige her