The Blaze bliver i de faste rammer

Foto: Samuel Kirszenbaum (Pressebillede)

Den franske duo The Blaze har i dag udgivet singlen “DREAMER”.

The Blaze består af fætrene Guillaume og Jonathan Alric. Den verdenskendte duo er efter en travl festivalsommer klar med ny musik, hvor “DREAMER” udkommer som årets anden singleudgivelse. Sommerturen gik blandt andet forbi Roskilde Festivals Orange Scene, hvor gruppens nye liveshow blev præsenteret, mens de nye sange også fik lov til at få spilletid. “DREAMER” er et karakteristisk The Blaze nummer, hvor tvetydigheden er dragende og bemærkelsesværdig, mens betydningen er åben for fortolkning. Manu Barron fra pladeselskaberne Animal63 og Savoir Faire fortæller om sangen:

– Hvis jeg skulle afsløre de diskussioner, der gik forud for skabelsen af dette nye værk og dermed også DREAMER, den første video, der udgives fra albummet, ville det helt sikkert være “lad os fortsætte med at gøre det, vi elsker at gøre frit; portrætter, portrætter af mennesker, mennesker, som middelklassesamfundet betragter som værende på udkanten.

Og da jeg for flere uger siden lovede, at jeg ville levere en introduktion til dette nye nummer, ser jeg mig nødsaget til at forklare, hvor fantastisk dette nummer og den tilhørende video er, og at du helt sikkert vil se det ene eller det andet, båret af inderlige melodier, lavet af kunstnere, der hele tiden genopfinder sig selv, og som observerer vores verden med et skarpt og nutidigt øje….

Lyt til sangen her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com