16 nov Sting gæster Heartland
Foto: Martin Kierszenbaum (Pressebillede)
Heartland Festival kan i dag annoncere at den britiske verdensstjerne kommer til Egeskov til sommer.
Sting er nok et velkendt navn blandt de fleste, som til sommer kan opleves på dansk grund i de magiske omgivelser på Fyn. Gennem sin lange karriere med både The Police og som soloartist, har han gjort sig bemærket som en af vor tids mest indflydelsesrige kunstnere. Hans musikalske bagkatalog indeholder blandt andet hits som “Englishman in New York” og “Every Breath You Take”, som formentlig vil kunne opleves når han går på scenen den 8. juni. Direktør og musikchef for festivalen, Ulrik Ørum-Petersen, fortæller om annonceringen:
– Sting er et kæmpe Heartland hovednavn og en af de største nulevende ikoner på den internationale musikscene med et katalog af hits, der spænder mere end 40 år fra det tidlige The Police helt frem til hans soloudgivelser i dag. Der bliver med garanti fællessang og dans på Egeskov.