Roskilde Festival annoncerer 19 nye navne

Foto: Tove Lo // PR (pressebillede)

Festtøjet skal findes frem og danseskoene skal snøres! Roskilde Festival har i dag afsløret 19 nye navne, der tæller alt fra legendestatus, til rå energi og masser af fest.

Med de 19 nye navne fra ti forskellige lande, lader Roskilde Festival op til et brag af forskellige fester. 20 år efter deres seneste koncert på festivalen vender Blur endelig tilbage. Det er altså dobbelt jubilæum, da det samtidig er tiende gang, at Damon Albarn står overfor Roskilde-publikummet. Er man mere til rå guitarrock, er man også sikker på at få den sult stillet når Queens Of The Stone Age indtager pladsen – endda med et nyt album i bagagen. Fik man derimod ikke oplevet Japanese Breakfast. da deres koncert på Hotel Cecil blev coronaaflyst, kan man nu endelig opleve det fremadstormende indieband.

Publikum er også inviteret til et ægte topbrag, når svenske Tove Lo disker op med sin sex-positive dirtypop, med et splinternyt og dybt personligt album under armen.
Sidst men absolut ikke mindst vender Tobias Rahim tilbage, efter hans magtdemonstration i Arena-teltet denne sommer.

Disse 19 navne er tilføjet til plakaten:

Blur (UK)
Queens of the Stone Age (US)
Alice Glass (CA)
Japanese Breakfast (US)
Tove Lo (SE)
Tobias Rahim (DK)
Adekunle Gold (NG)
Bala Desejo (BR)
Big Freedia (US)
Debbie Sings (DK)
Ganger (DK)
Ithaca (UK)
Liraz (IR)
Melodi Ghazal (DK)
Nikki Lane (US)
ShaSimone (UK)
Sudan Archives (US)
Villano Antillano (PR)
Witch Club Satan (NO)

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com