Nemo tager os med på en rejse til de tyndeste luftlag

Foto: Mads Krue Bugge (Pressebillede)

Den danske art-pop artist har netop annonceret sit debutalbum Mini. Samtidig udgiver hun første single, titelnummeret “Mini” – En smagsprøve på futuristisk bobbel-plast-pop.

Nemo debuterer med albummet Mini, et album hvor lytteren bliver taget med på en rejse op i de tyndeste luftlag, hvor alt til sidst går i opløsning og bliver til en lyseblå tåge af partikler. Med titelnummeret “Mini” bliver vi inviteret ind i Nemos legesyge elektroniske univers. Sangen reflekterer over menneskets molekylære opbygning, at man engang har været en lille partikel på størrelse med et sandkorn. Nemo sætter sig i partiklens sted og prøver at erindre, hvordan det mon var at være så lille, at flyve rundt i universet og så ud af det blå, vågne op. Nemo siger selv om sangen:

Min mormor har altid sagt, at vi bliver født alene og vi dør alene. Selvom det er en dyster tanke, kan jeg sagtens relatere til det. Samværet med andre mennesker er livsnødvendigt, men inde i hovedet er man alligevel altid alene. Den uendelige ensomhed der følger med det at være menneske, må være en følelse de fleste kan relatere til. Men måske er dette liv ikke endegyldigt, måske optræder livet i mange størrelser, dimensioner og paralleluniverser. Det kan jeg i hvert fald godt lide at forestille mig.

Du kan lytte til “Mini” lige her

Tags:
Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com