18 nov Mörmaid udgiver længe ventet projekt
Foto: Guro Sommer (Pressebilleder)
Den evigt eksperimenterende pop-artist udgiver Ep’en Push Pull.
Mörmaid introducerer lytteren til en ny verden på Ep’en Push Pull, der ifølge kunstneren selv er glacial-pop. På projektet hersker hurtigt skiftende rytmer, dunkende bas og æteriske vokalmelodier, der flere steder omdannes til en form for call-respons mellem Mörmaid, der manipulerer sin vokal og skaber et flertydigt lydbillede. Push Pull består af fem numre, hvor vi tidligere med begejstring har dækket udgivelserne “We Love We Dive” og “The Longest Day”. Mörmaid opstod i 2020, hvor Live Sollid stod med et behov for at starte et projekt, der var løsrevet fra sit eget liv. Live Sollid fortæller selv videre om Mörmaids opdagelsesproces:
– Mine sange blev mere beat-baserede, og jeg begyndte at eksperimentere mere med forskellige produktionsteknikker. Jeg flyttede til London i 2019 og blev introduceret til en masse ny musik der, som SOPHIE, Grimes, Arca og FKA Twigs. Det gav mig enorm inspiration til at prøve flere ekstremer i min egen musik.
Dette kunsteriske skift bifalder vi på redaktionen, da det har indtil videre har ført til dagens udgivelse af Push Pull, der skabet sit eget univers i en polymatisk lydboble.
Du kan lytte til Push Pull her.