03 nov Moby & Akemi Fox udforsker natten i storbyen
Foto: Akemi Fox // Jada Giwa (Pressebillede)
Produceren teamer op med Manchester R&B sangeren Akemi Fox på nummeret “Fall Back”.
Moby har teamet op med Akemi Fox på nummeret “Fall Back”, der er den seneste udgivelse på Mobys nye pladeselskab Always Centred at Night.
Nummeret er en hyldest til trip-hops formative æra, mens Akemi Fox låner sin gyldne stemme til det eksperimenterende og drømmende beat.
Om samarbejdet med Moby fortæller Akemi Fox:
– Det var virkelig spændende at arbejde med et ikon som Moby. Det var sjovt at udforske en anden lyd, end jeg er vant til, og jeg tror, det er noget, folk ikke forventer af mig.
Moby svarer igen og fortæller om samarbejdet med Akemi Fox:
– En af mine store fornøjelser er ikke kun at høre nye, gode sangere, men også at kunne arbejde med nye, fantastiske sangere som Akemi.
Ja, der er ikke sparet på de søde kommentarer, og nummeret har da også fået en musikvideo. I videoen udforsker Akemi Fox en nattelagt storby, der er faldet ind i en drømme-limbo.