Matt Corby skaber sine egne problemer

Foto: PR

Den australske sangskriver og producer udgiver “Problems”, der handler om de problemer vi selv skaber.

Matt Corby har udgivet sit første nummer i to år, og det er endda på eget pladeselskab. “Problems” er udkommet på artistens pladeselskab Communion, og udgivelsen viser nye sider af Matt Corby, der er dykket endnu længere ned i R&B indflydelserne. “Problems” blev til på baggrund af nogle livsændrende oplevelser. da Matt og familiens hjem blev opslugt af en flod, der var gået over sine bredder. Sangeren stod overfor nogle virkelige problemer, hvilket gav ham et andet perspektiv på livet. “Problems” handler derfor om de overkommelige problemer, som vi sætter os selv i og klager over. Matt Corby Uddyber selv:

– Det handler om, hvor sjove mennesker er. Vi skaber vores egne problemer, som vi så skal løse. Eller så skaber vi så svære problemer, at vi så ikke selv kan løse dem. Og om hvordan folk taler så meget lort og ikke gør noget – hvordan vi sætter os selv op til fiasko. Folk vil pege fingeren, men ingen vil gøre noget selv.

Du kan lytte til “Problems” lige her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com