Lowly fortsætter den opløftende tone

Foto: Asbjørn Sand (Pressebillede)

Lowly udgiver i dag sangen “You Are Good And I Love You” som anden single fra et kommende album.

Kvintetten Lowly er godt i gang med at opbygge forventningsglæden til deres kommende album, hvorfra de i dag deler nummeret “You Are Good And I Love You”. Tidligere på året udkom sangen “Keep Up The Good Work”, som introducerede et positivt udtryk, der fortsætter på dagens udgivelse. Lyden danner nærmest associationer til en artist som Bon Iver, med et eksperimenterende vokalfilter der skrøbeligt danner rammerne for fortællingen. Om udgivelsen fortæller bandet:

En kaskade af ord og hentydninger, som en samtale ved morgenbordet imens hverdagen sker, og kærligheden forsøger at blive en del af samtalen også. Vi gik under indspilningerne til albummet og samlede på de her små sjove quotes fra hverdagen. Tilfældige udbrud eller fortællinger fra hinanden især – men også fra besøgende, der kom forbi studiet, mens vi arbejdede. De har alle de her hverdagsagtige simple mønstre over sig; sove foran TV’et, råbe til hinanden fra én ende af lejligheden til den anden, danse grimt i køkkenet. Sangen skaber en enormt kærlig og inkluderende fortælling om også at elske hinandens mindre eventyrlige sider.

Sangen har også fået en visuel side som du kan se her, eller blot lytte til nummeret her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com