24 nov Karl Meyer – Tre numre jeg hører på repeat
Foto: PR
I morgen udgiver den danske singer-songwriter Karl Meyer nummeret “Moonlight”. Det kommer ud på et fransk pladeselskab og er inspireret af Empire of The Sun. Men inden udgivelsen, så kan du læse med og blive lidt inspireret af de numre, som Karl Meyer lytter til.
Karl Meyer har sin helt egen tilgang til sangskrivning. Musikeren går til melodierne på den gamle facon. Med pen og papir i hænderne skriver Karl Meyer sine teksterne ned, mens selve indspilningen foregår på en analogi mixer, og instrumenterne spilles live af studiemusikere. Denne tilgang skulle være en sjældenhed i dagens digitale musiklandskab, men Karl Meyer har også fat i noget særligt. Han startede musikkarrieren i 2o18 som frontmand i bandet Glød, der hurtigt høstede anerkendelse i det danske medielandskab. Gruppen gik sidenhen i opløsning, og Meyer havde mod på mere. I eget navn har han udgivet en række succesfulde singler og et album. I morgen er det så “Moonlights” tur til at vise verden, hvad Karl Meyer kan. Mens vi venter, så kan du finde inspiration til din playliste, når musikeren fortæller, hvilke tre numre, som han hører på repeat.
Empire of the sun – “We Are The People”
– Den her sang har kørt på repeat hele mit liv. Den er oplagt at tage med, fordi det er netop den sang og Empire of the Sun, som har givet os inspirationen til vores nye single ‘Moonlight’. Det er tydeligt at høre i omkvædet.
Du kan lytte til nummeret her:
Kurt Vile – “Bassackwards”
– “Bassackwards” er en ti-minutters behagelig form for trance. De reversed guitarer og Kurts karismatiske vokal, kører bare derud af. Det er et nummer jeg altid lige sætter på 3-4 gange i streg, og det giver bare en følelse af, at man befinder sig i sin egen lille bobbel med Kurt.
Du kan lytte til nummeret her:
Sade – “Cherish the Day”
– Sade kommer altid til mig på den her tid af året. Hun er god at høre med vennerne og alene, i alle slags humører. Specielt ‘Cherish the Day’ er en genganger blandt mine bedste venner, og jeg tror ikke der er en begrænsning for hvor mange gange jeg kan høre den.
Du kan lytte til nummeret her: