Jonathan Almind kan ikke stoppe

Foto: Marie Sopithsuda Panya Olsen (Pressebillede)

Danske Jonathan Almind følger op på debutsinglen “Inside Out” med “Can’t Stop”.

26-årige Jonathan Almind skriver sange om at gøre drømme til virkelighed, og modet og styrken det kræver. Dette er også temaet for hans anden singleudgivelse “Can’t Stop” der udkom i fredags. Almind synger om følelsen af ikke at kunne give slip, ved hele tiden at lede efter svaret i forsøget på at bevise sit værd. Nummeret finder sted i den bløde pop-rockede ende af skalaen, hvor guitarer og trommer primært fører slagets gang, for til sidst at blive akkompagneret af et flerstemmigt kor til den store kulmination. Alminds stemme er elegant og smagfuld på sangen, hvor man ikke kan komme uden om associationer til kunstnere som Calby eller Hozier.

Du kan lytte til “Can’t Stop” her: Spotify

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com