14 nov Franz Ferdinand – Store VEGA

Foto:  Laura Ioana

Venue: Store VEGA

Dato: Søndag den 13. November 2022

20 år efter deres debut, gav Franz Ferdinand den hele armen på den store scene i VEGA, og det er umuligt at komme uden om, hvor gode sangskrivere de er.  

4/5 Stjerner

I marts udgav det skotske rockband Franz Ferdinand opsamlingspladen Hits To The Head, som navnet indikerer, er en form for Franz Ferdinands greatest hit og med denne, turnerer de rundt i hele verden. Der er næsten gået 20 år siden udgivelsen af deres deput-EP, og selvom energiniveauet var højt og bandet var velspillende, så var det som om, der alligevel er sket noget på de 20 år, som fik det til at føles anderledes, end hvordan jeg ellers husker Franz Ferdinand.

Med pladecoveret som baggrund var godt fyldte VEGA, stimlet sammen på en ellers hellig søndag for at opleve de skotske hitmagere. Siden bandet blev dannet i 2002, har der dog været udskiftninger, så på scenen mødte vi forsanger og guitarist Alex Kapranos, bassist Bob Hardy, pianist og korsanger Julian Corrie, guitarist og korsanger Dino Bardot, og Audrey Tate på trommer. 

Hvor bandet tidligere havde en form for ungdommelig autonomi, føles det i dag langt mere som en performance-maskine, der i de sidste 20 år er blevet testet og tunet til at benytte lige præcis de greb, der skaber en god koncertoplevelse. Og det gjorde de virkelig. Viftende arme, call and respons, endda at få alle publikum ned i knæ – og nu var de altså ikke helt unge de opmødte publikummer – formåede bandet at interagere og skabe en fest, en ellers rolig søndag aften. 

Koncerten begyndte med kæmpehittet “The Dark Of The Matineé” fra deres debutalbum, som fik publikum helt op og ringe fra start. Lyden var spot-on, som ellers ikke altid er tilfældet i VEGA, og bandet spillede bare enormt godt. Selvom guitarriffene var, som de ellers altid har været, fik man dog allerede her en fornemmelse af, at der er sket noget med bandet. Kapranos legede til tider på en næsten Leonard Cohen-lydende måde med talende linjer og forskydninger af rytmer, som fik det til at føles en del ældre i sit udtryk, end de energiske sange ellers har lydt. Men energi på scenen manglede der i hvert fald ikke. Jeg har sjældent set nogle stå sådan på forstærkerne på scenen i VEGA, hoppe og springe, og med fuldkommen overskud indtage rummet. Kapranos talte også en del til publikum, men her var lyden desværre ikke så god, og det var svært at forstå de ellers sikkert charmerende jokes han fortalte.

Selvom det var en greatest hits-koncert, var der alligevel et par numre, der bare ikke var på niveau som de tidligere. “Always Ascending” fra 2018, lød decideret raderligt. Overordnet set imponerede korsangerne, men i dette nummer var det så falsk, at det ikke var rart at høre på. 

Jeg kunne også godt mærke at det var de gamle hits, som “Take Me Out”, “This Fire”, “No You Girls” med flere, der var trækplastrene for koncerten, og det var umuligt at stå stille til disse bangers med skønne guitarlinjer, perfekt afbalanceret synth og så bare en drøn tight trommeslager, der skabte ekstase fra start. Der var ikke mange overraskelser i løbet af aftenen, men et kærkomment øjeblik var, da hele bandet endte med at spille en slagstøjsafslutning lige inden ‘ekstranumrene’, som løsnede lidt op for det ellers ret stringente udtryk. Koncerten var finpudset, bandet super profesionelle og scenevante, og det var en fornøjelse af få lov til at opleve Franz Ferdinand på sådan en ellers kedelig søndag aften.