Førsteelsker forhekser med midnatsmagi

Foto: Therese Vadum (Pressebillede)

Det eksperimenterende danske rock-band udgiver deres andet nummer “Natterend”.

Førsteelsker begiver sig ud i midnatsmagien med “Natterend”, der ikke er en hyldest til efterskolens lyssky praksisser, men i stedet en overnaturlig oplevelse. Andrea Klausens vokal hjemsøger produktionen med hvisken, udflydende levering og linjer som // Jeg trækker næsten ikke vejret, næsten ikke //, mens en insisterende basgang driver nummeret frem. Om “Natterrend” fortæller Andrea Klausen:

– Jeg kan godt lide at lege lidt med vores forventninger til, hvordan en sang skal bygges op og skabe musik med anderledes struktur og ord, der ikke afslører sin mening lige med det samme.

Førsteelsker er et Aarhusiansk band bestående af musikere fra Danmark, Island og Færøerne.

Du kan få din gyser på og lytte til “Natterend” her.

Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com