16 nov Fem helt særlige sangtekster fra danske artister

Foto: Johanna Hvidtvedt (Pressebillede)

Nogle gange sker det, at man støder på det der helt særlige nummer, hvor musik og tekst bare går op i en højere enhed. Man står måbende tilbage over et musikalsk kunstværk, man lige har været vidne til – måske fordi man støder på en fortælling, der rammer noget personligt i ens eget liv eller fordi man bare må bøje hovedet og lade sig imponere over hvor velskrevet og veludført det hele er. Man behøver ikke sigte mod den store verdensscene for at finde sangtekster i topklasse. De findes nemlig i massevis herhjemme i Danmark, og i denne artikelserie taler vi om nogle af de allervildeste sangtekster fra den danske musikscene – og hvorfor netop de, er ekstra særlige.

Lucky Lo – ”Sunrise/Sunset”

Svensk/danske Lucky Lo er mange ting. For det første er hun en talentfuld sanger, helt ind til knoglerne. Med sin unikke stemme, fremstår hendes sange, som om de er en personlig fortælling til hver eneste, der lytter med. Man kan ikke gøre så meget andet end at lade sig rive med ind i hendes personlige fortællinger. For det andet er hun en gudsbenådet sangskriver og tekstforfatter. Et Lucky Lo nummer kan løfte dig op, gøre dig eftertænksom og ikke mindst røre dig i sjælen – med fællesskabsfølelser og næstekærligheden, som den helt store fællesnævner.

Og rørt dybt inde i sjælen er præcis, hvad man bliver på ”Sunrise/Sunset”. Sangen dykker nemlig ærligt og ublu ned i en tematik om liv, død, sorg og savn – ud fra sangerindens egen fortælling om at savne sin veninde, der mistede livet alt for tidligt til kræft.

I den rørende tekst tages vi med ind i det hjerteskærende eftermæle, der følger med til at tabet af et menneske, man havde tæt på. Man opdager, at livet går videre – oplevelserne fortsætter, traditionerne bliver videreført, men nu sker det hele bare i fraværet af den anden person. Og nu kan man kun i fantasien forestille sig, hvad vedkommende ville sige til at være her lige nu: // I can see a woman, loving every second of this. And if she had my breath now, how would she make use of it?//

”Sunrise/Sunset” er nærværende, hjerteskærende, kærlig og ikke mindst relevant for mennesker, der har mistet nogen helt tæt på. Teksten er fremragende leveret. Det er en hyldest til livet, til den kærlige relation og så er det bare et smukt portræt af et levet menneskeliv, der dog fik et alt for kort liv.

Rigmor – ”Det er uendeligt”

Når det kommer til Rigmor, så er det jo oplagt at tale om deres sangtekster som noget af det første. Firkløveren skriver, som bekendt, musik ud fra de ord Michael Strunge nåede at lægge på papir i sit korte liv. Der er ingen tvivl om, at Michael Strunge var sprogligt begavet, og en poetisk stormester med sine samfundskritiske, livsobserverende og ofte mørksindede digte, der såvel som at komme personligt fra ham, viste sig at have en relevans for hele Danmark. Tilbage i februar udkom Rigmors debut-album Glade Blinde Børn, hvor hver eneste sang har sit helt eget at byde på. Derfor kunne vi nærmest have taget udgangspunkt i alle albummets sange her, når det kommer til hel særlige sangtekster, men for mig er det den korte ”Det er uendeligt”, der står helt særligt frem her.

For foruden at være et vildt nummer i sin helhed – med et fantastisk dagdrømmende klaver-baseret vers, der eksploderer i distortion guitar og larmende feedbacks, som nummeret skrider frem – så er der noget helt særligt ved det tekstmæssige indhold, der kun strækker sig over to strofer af fire linjer.

Teksten er nemlig på én og samme tid abstrakt og meget præcis – men mest af alt, så leverer den en helt særlig stemning. En stemning af ensomhed, uendelighed, og om at vandre afsted, mens man forsøger at samle sig sammen om alle de ting, der foregår inde i hovedet. Ensomheden opstår i den utrolig korte beskrivelse af, at man forsøger at skjule sig selv overfor andre, der forsøger at se lige igennem én:

// Svømmer igennem deres tunge øjne. Er der mon én der gennemsyner mig? Ser mine grimme ar, ser hvordan jeg har det //.

Når den korte fortælling tilsættes det musikalske udtryk fra bandet, så går det hele op i en højere enhed. Ensomheden males i de længselsfulde klavertoner, mens desperationen udtrykkes i bandets kulmination i de voldsomme eksplosive lyde. Dette nummer skal opleves i sin helhed.  

Iomfro – ”9 år”

Iomfros ”9 år” er det mest aktuelle nummer på vores liste i denne omgang. Det har nemlig været svært at se bort fra den originale og helt særlige tekstfortælling, der florerer på iomfros nyeste nummer. Der bliver ikke lagt skjul på noget – fortællingen serveres fuldstændig én til én for lytteren, nemlig historien om en pige, der var // fuldkommen lykkelig, indtil jeg var ni //.

Som en moderne version af ”Puff, hvor kan man flyve”, handler sangen om processen ved at blive voksen, hvor den barnlige uskyldighed langsomt forsvinder i takt med, at man bliver ældre. I det her tilfælde er det efter 9-årsalderen, hvor tingene kun blev mere og mere komplicerede. Jeg tør godt sige, at den her form for længsel efter den uskyldige barndom er relaterbar for mange voksne, og i særdeleshed unge mennesker. For midt i det svære og ofte utroligt forvirrende liv, så er det nærliggende at drømme sig tilbage til en lettere og mere simpel tid, hvor det eneste man skulle tænke på var // tegneundervisning, når jeg havde fri //.

Tematikkerne pensles elegant ud i det velskrevne nummer, hvor iomfro leverer stærke linjer som:

// Fritiden blev større, og tegningerne sværere. Ja, tegningerne sværere, når hænderne blev stærkere // eller // Jeg gik op i det mindste, selv sålen på min sko. For når fødder bliver større er der mere, de skal gøre //.

På én og samme tid lykkes det iomfro at lave en sang, der både udlægger det hårde voksenliv, samtidig med, at hun hylder den lykkelige barndom. Det er mesterlig sangskrivning på sin helt egen unikke måde.

Goss – “Ocean”

På Goss‘ store feelgood-nummer “Ocean” bliver vi hængende lidt i nostalgiens navn. Og på mange måder minder tematikken også om den vi stødte på hos iomfros “9 år”. Her Drømmer Goss sig nemlig også tilbage til en svunden tid – i det her tilfælde er det tilbage til den person, han plejede at være. Det står klart fra sangens begyndelse:

// I am another man, than who I thought I’d be. It feels like a strangers brain living inside of me //.

Det, der er særligt interessant ved lige netop det her nummer er, at alle de musikalske aspekter løfter dig op, og giver en særlig følelse af selvtilfredshed og glæde – ægte feel-good – mens teksten egentlig har i sinde at fortælle en anden historie. Den handler nemlig om det svære ved at acceptere, at alle ting i livet ændrer sig, som tiden skrider frem. Her hvor det bliver fristende at kaste håndklædet i ringen, og ikke lave andet end at drømme sig væk til de gode gamle dage. De dage, hvor man plejede at ryge sig skæv // I don’t ever really get high no more // eller fløj på toppen af verden // I don’t think I’m welcome in the sky no more //.

I omkvædet støder vi på sangeren, der kigger ud mod havet og forestiller sig, at hver eneste bølge i vandet, tager ham ét skridt af gangen tilbage til en svunden tid. Selvom det er tilbageskuende og trist, så er der en særlig stemning over den her sang, der opmuntrer dig om fremtiden, og giver dig lyst til at leve et godt liv fra i morgen.

Liss – “Nobody Really Cares”

Liss‘ “Nobody Really Cares” rammer en helt særlig nerve hos mig. Nummeret udkom, som en del af gruppens sidste og første album I guess nothing will be the same, som resten af bandet udgav som en del af Søren Holms eftermæle efter hans tragiske død i 2021. Sangene på albummet skulle nemlig blive Søren Holms sidste musikalske fortællinger til verden, og det giver alle teksterne på albummet en helt særlig og vigtig dimension. Det er svært for mig ikke at blive rørt over disse sidste afskedsord vi får på albummet, og her er det altså ikke mindst på nummeret “Nobody Really Cares”, som for mig står frem som den helt store afsked med Søren Holm.

Teksten er egentlig lidt kryptisk i sin essens. Igen har vi at gøre med en sang, der emmer af feel-good vibes, mens historien i sangen egentlig er ret melankolsk. Den handler nemlig om ensomhed, og følelsen af, at ingen rigtig ville tænke ekstra over det, hvis man ikke dukkede op til festen – som omkvædet ordret lyder. Der, hvor man føler sig en smule ligegyldig i det helt store billede – eller at man endda føler sig lidt som en belastning i det store hele, som det fremgår i c-stykket: // I know I’m annoying, hard to understand. Honestly things aren’t great //. Samtidig giver omkvædets tekst også en lille følelse af, at det jo egentlig også er lidt ligegyldigt til tider. At det også nogen gange kan være en god ting at opdage, at man ikke er den vigtigste i hele verden.

Men sangen er også opløftende. For teksten udtrykker samtidig venskab og fællesskab, og det at huske at fortælle hinanden, at man ikke er ligegyldig. At man på én eller anden måde kan dele ensomheden med hinanden. Et fællesskab, der i øvrigt understreges i den flotte musikvideo, der er en sammenklipning af et enormt antal af forskellige mennesker, der på hver deres måde var tæt på Søren Holm – som Søren Holm gjorde et helt særligt indtryk på. Det er dette usete fællesskab, man altid har, fordi man ikke ved, hvor mange mennesker, man egentlig gør indtryk på her i livet. Og hvor mange, der ville savne en, hvis man ikke var til stede mere.