01 nov dragongirl tager klublyden til et nyt niveau
Posted at 10:02h
in Nyheder
Foto: Ville Vidø (Pressebillede)
dragongirl udgiver singlen “isolde’s greatest hit” som en teaser til et kommende debutalbum.
Bag dragongirl står Nikoline Ursin Erichsen. I fredags udkom hun med årets første single “isolde’s greatest hit” – en sang der befinder sig i det karakteristiske elektroniske univers. Lyden er eksperimenterende, med mørke og tunge rytmer der giver associationer til natklubbens pulserende og hektiske liv. Dette gøres med en elegance, der formår at fortælle en historie – selvom der er ingen vokal at finde i dragongirls musik. Med sin unikke lyd lykkes hun med at danne kunstneriske lydbilleder der nærmest fører dig i en psykedelisk trance – på behagelig vis vel og mærke.
Lyt til sangen her: Spotify