23 nov Det er okay, at det tager tid
Foto: Michell Smedegaard Boysen (Pressebillede)
Det danske indiepopband iiris er klar med deres tredje single “kradser ik’ længere mine hænder.” En ægte breakupsang fortalt gennem en dagbog.
Indiepopgruppen iiris er klar med deres tredje og sidste single “kradser ik’ længere mine hænder” inden den længeventede Ep, der kommer i starten af næste år. På det nye nummer slår iiris fast, at det er okay, at dit breakup tager lang tid. Dog er sangen heller ikke en facitliste eller en ’10 trin til at komme over en kæreste,” men derimod en trøst for at det ofte tager længere tid at komme over, end først antaget.
Med “kradser ik’ længere mine hænder” tager iiris lytteren i hånden og tager os dag for dag gennem det magtesløse, ynkelige og ulidelige og ender i en følelse af afklarethed og ro.
iiris giver en varm krammer med det nye nummer og du kan lytte til det lige her