18 nov Collider – Excessively Worthwhile

Foto: Ruzena Sokol (Pressebillede)
Label: Escho
Udgivelsesdato: Onsdag den. 16 november 2022

Danske Collider er tilbage tre år efter deres debut-LP, nu blot med en EP. Dog viser de at de (stadigvæk) er et af de mest fremsynede rockbands i landet.

4/5

Københavnske Collider udgav i 2019 deres debut -><- (døj med det fonetiske selv), som var en vild blanding af sød shoegaze og rytmisk overvældende støjrock. En dejligt desorienterende omgang, der skød et stort hul i ens forventninger. Nu er de så tilbage efter tre år med en… EP. 

Ja, måske hvad man havde ønsket sig, hvis man ligesom denne anmelder anså, og anser, Collider som et af de rockbands i landet med mest potentiale. Var man så heldig at nyde solen i Marstal Havn sidst i juli måned da bandet gæstede Øhavet Festival, fik man måske også lidt bange anelser, efter at bandet leverede en mildest talt nervøs optræden af det nye materiale, som derfor fremstod væsentlig mindre vitalt end debut-LP’en. 

Dog kan man glæde sig over at bandets nye EP, ‘Excessively Worthwhile’, er en glimrende fortsættelse af fordums præstationer. Bandets eklektiske lyd fortsættes med marginale forbedringer i sangskrivning og vokalfremførsel, samtidig med at Collider får bredt lyden ud til også at omfavne de bittersøde sider af deres musikalske personligheder på mere konstant vis. 

Dette er særligt tydeligt på nummeret ‘They Spent No’, hvor mildt detunede og varme synths får godt med tid til at udfolde sig i det, for Collider, simple og melankolske nummer. 

Dog får lytteren også godt med de eksplosive og omskiftelige stykker, der gjorde Colliders debut så interessant. 

Åbneren ‘Cystic’ veksler mellem det stemningsfulde og støjende, foruden at indeholde nogle af de bedste hooks på pladen. ‘Let’s Be Lost’ indeholder ligeledes en fantastisk energi og dynamik, hvor bandet fremviser deres store evne til at arrangere numre, der både indeholder lige dele udforskning og gensynets glæde. ‘Slung out in the Blank’ byder på mere af bandets støjende og energiske side, samtidig med at det vel nok er albummets mørkeste nummer. 

De to resterende numre, den søde ‘Turn You’ og det quirky afslutningsnummer ‘Figuring’ skruer væsentlig ned for aggressiviteten og smager mere af indie pop end den progressive punk / math rock bandet er blevet associeret med. Dog uden at bryde helt med den uforudsigelighed, der er ret så gennemgående for pladen. 

Selvom ‘Excessively Worthwhile’ nok kan siges at være en fremgang i bandets sangskrivningsevne, og forsanger Troels Damgaard-Christensen lyder mere selvsikker her end på ‘-><-’, så er det stadig på disse punkter, at der er mest plads til forbedring. Ligesom man også sidder tilbage med en følelse af, at bandet bør kunne få endnu mere effekt ud af det voldsomme skift i intensitet. 

Når det er sagt, så står Collider for en fantastisk original videreudvikling af 90’ernes skønne blanding af det eksperimenterende, det voldsomme og det vedkommende. Man må håbe, at de sidste års ventetid var en effekt af den nu næsten glemte pandemi. At man ikke skal vænne sig til at få bandets kreationer i dråber – det smager det alt for godt til.

Skrevet af Emil Brix