24 nov 10 hurtige til… One-Eyed Mule
Foto: Søren Lynggård (Pressebillede)
I morgen udgiver danske One-Eyed Mule deres sjette album ‘Bird of Passage’, bestående af 10 sange der kredser sig om at gribe nuet og finde sin plads i livet. Vi har i den forbindelse stillet dem 10 hurtige spørgsmål omkring karrieren og morgendagens album.
Bag One-Eyed Mule står Rasmus Dall og Uffe Ipsen i centrum. Den svendborgensiske duo debuterede i 2006 med albummet Hobo In the Land of Love og har sidenhen gjort sig bemærket som et af Danmarks mest interessante folkrock-orkestre. Gennem fem plader har de formået at skabe deres egen lyd, som vi igen får at høre når Bird of Passage rammer alle streamingtjenester i morgen. Uden videre vil vi give ordet til One-Eyed Mule, så du kan lære mere om dem og den kommende plade.
Vores musik er…
– Drømmende, folky, rocky, skramlet, funky, syret, som et en-øjet muldyr på afveje.
Vi begyndte at lave musik fordi…
– Vi startede oprindeligt med at spille gammel akustisk country blues fra 1920’erne på små barer og værtshuse for at komme en masse ud at spille. Ret hurtigt fandt vi ud af, at det på alle måder var federe at skrive vores egne sange. Vi debuterede i 2006 og står nu med vores sjette album i hænderne. Ligeså håbløs man kan føle sig når ordene og melodien ikke lige kommer væltende, lige så uslåelig føler man sig, når man har færdiggjort en ny sang. Så svæver man simpelthen for en stund.
Vi finder inspiration i…
– Alt fra bøger, musik, aviser og film til venner, børn og parforhold.
Det vigtigste for os, når vi laver musik…
– Det er at få følelsen af, at sang og musik forbinder sig til noget, der rækker langt ud over dit eget ego. At du på forunderlig vis overskrider din egen grænse og formåen, når det hele går op.
Det sejeste sted, vi kunne forestille os at spille med vores nye album er…
– Så længe der kommer folk til vores koncerter, der er nysgerrige på ny musik og vil lytte, er vi taknemmlige.
Sangen vi har arbejdet mest med på Bird of Passage er…
– Det er sangen ‘Come down like a Woman’. I lang tid spillede vi den i en uptempo version. Det var fedt, men det passede på en eller anden måde ikke helt til stemningen i teksten. Så spillede vi den i halvt tempo. Det var også fedt, men der manglede noget energi. Så den landede i halvt tempo indtil en lang outro, der så går i dobbelt tempo, og så bliver det bundet flot sammen af en frit svævende trombone spillet af Steffen Friis Ringvie fra Århus Jazzorkester.
Om ‘Bird of Passage’ ville folk bliver overrasket over at vide…
– På flere af sangene endte vi med at bruge cue vokalen, der egentlig bare var hurtigt indsunget live, da vi lavede grundspor – trommer, bas, og akustisk guitar.
En sang på albummet som fortjener et ekstra lyt er, fordi…
– Der vil jeg sige ‘More Donovan than Dylan’. Hvis man hører den lidt ekstra, tror jeg, man hurtigt både danser og synger med, og det har alle godt af at gøre en gang i mellem.
Historien bag albummets titel er…
– ‘Bird of Passage’ rummer flere betydninger. Nok handler albummet om at lande sig selv, men ikke nødvendigvis om at slå rod og stå stille som en stor flot eg eller en klumpet sofakartoffel. Som en trækfugl bevæger vi os gennem livet i flok og forsøger at slå gnister og skabe lys i os selv og vores medmennesker. Finde nye udsigter udenpå og indeni.
Når man lytter til vores album skal man…
– Kysse eller danse med sin kæreste eller drikke et glas vin.
