Ugens Uimodståelige // Uge 43

Foto: FABRÄK // PR (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

FABRÄK – “TO FINGRE”

I marts udgav FABRÄK deres debutalbum RIGE BØRN LEGER BEDST og tog Danmark med storm. Med den eksplosion af en debut, kunne man forstille sig at nerverne sidder ret meget ude på tøjet, når man skal komme efter det. Men de to gutter skider højt og helligt på nerverne og har nu udgivet “TO FINGRE.” Et nummer præget af tunge trommer og elguitarer, mens der er skruet op for aggressiviteten, attituden og punchlines. Noget, man næsten ikke skulle tro var muligt, ud fra de tidligere numre, men jo, det er godt og vel muligt. Det er en hård rock/punk produktion og at den er landet på en fredag, er næppe en tilfældighed.

soma – “drømmefanger”

Efter tre års undfangelse breder soma nu vingerne og udgiver debutsinglen “drømmefanger.” Bag soma står Sofie Czajkowska, der siden barnsben har sunget, spillet og skrevet musik. I starten af 2021 blev hun sat sammen med BJØRN fra UNG-SKAB og der opstod med det samme musikalsk kemi. Om sangen fortæller soma selv:

Sangen handler om de idealer, man pålægger sig selv og sit liv – og den kamp man hele tiden kæmper for at leve op til disse. Man vil gerne stråle af overskud, selvsikkerhed og lækkerhed, og man vil gå lange længder for at vise sin omverden, at man har det perfekt. Men man behøver ikke ægte at have det sådan, det skal bare ligne. Jeg synes, det er fascinerende, men også utroligt ulykkeligt og tomt, at vi går rundt og jagter de her idealer hele tiden.

Spleen United – “The Real Thing”

Efter mere end ti år, var Spleen United endeligt tilbage med nummeret “Eat The Rich” og nu følger de op med singlen “The Real Thing.” Det er en sampletung single, der som et primalskrig giver slip på fortiden og lukker ’The Real Thing’ ind. Bjarke Niemanns velkendte stemme får på nummeret besøg af den talentfulde sanger Lleoh og deres vokaler smelter smukt sammen. I november rykker Spleen United deres anmelderroste rave indenfor, når de antager K.B. Hallen, Posten og Train. Og “The Real Thing” er bare endnu en grund til at sikre sig en billet til en af de tre koncerter.

Ellers tilføjet:

Alexander Woods – “Stay”
Amea feat. Al Jacobi – “Deals With The Devil” 
Amna Naseer – “TEMPTATION”
Arshia – “Some Kind Of Magic”
Det Indre Marked – “Glasklar”
dragongirl – “Isolde’s greatest hit”
Elias Njovu – “Kigger mig om”
Farlige typer – “Kom Lige Og Læg Dig”
i mlm – “Glemme”
JÁNA – “Ignorancy”
Juliane Viktoria – “november er mit navn”
Julie Ellinor – “Reality’s Got Nothing On Illusion”
Mattias Kolstrup – “Can’t Stop Thinking About You”
Nordly – “Stille i himlen”
SASO – “Nevertheless”
Soleima – “Kold Krig / Varm Luft”
Styrtdyk – “Ik Kig Væk”
Synne Sanden – “Like Neon”
Tjida – “Gøre Det Med Andre” 
Visitor Kane – “Twist Of Mouth”
Vrengt – “Overalt Hele Tiden”
Wondo – “Ordsprog”

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com