14 okt Turquoise Sun – Musikhuset Posten

Foto: PR
Venue: Musikhuset Posten
Dato: Torsdag den 13. oktober 2022

Turquoise Sun spillede nyt materiale og ældre klassikere, da de en regnvejrs-torsdag indtog Musikhuset Posten i Odense. I sidste uge udgav det psykedeliske band første udspil i tre år, hvilket kunne mærkes på publikumsfremmødet. Der var langt mellem bordene foran Postens lille scene, men dette tog ikke pusten fra bandet, der med en naturlig jordnærhed lod musikken flyde.

4/5 Stjerner

Postens lille sal begynder stille at blive fyldt. Scenen tændes af rødt stroboskoplys, mens en hemmelig røgmaskine har lagt et slør over gulvet. Larmen stiger, mens folket langsomt træder ind i salen. Klar til at se psykedelisk rock denne regnfyldte torsdag i oktober. Opvarmningen The Oceans har lige spillet, og bandmedlemmerne fra Turquoise Sun sætter deres instrumenter på plads. Justerer og drejer – finder de rigtige frekvenser.

Bandet åbner aftenen med et nyt uudgivet nummer. Et filmlærred kører i baggrunden og spiller klips, der emmer af Californien og strand-æstetik. Turquiose Sun har en agenda for aftenen, og det er at afprøve nye sange, men bandet gjorde mere end at afprøve. De fem musikere spillede psykedelisk-indiemusik med hele kroppen, og rullede med nyt materiale på den mest tilbagelænede måde. Forsanger Frederik Linde stod i bare sokker og bobbede hovedet frem og tilbage, så intenst at kasketten et par gange fløj ned på scenegulvet. Bandet skabte et altopslugende lydbillede, der skubbede lytteren ind i den første, anden og trejde dimension. Hvilket er en præstation, da de stod alene med opgaven. Publikum var få og tilbageholdende med deres begejstring, men bandet åndede for ekstasen, der var rundt om hvert hjørne. Guitarriffs, trommesoloer, funky bas, saxofonspil og hjemmelavede lydeffekter drev ned af Postens vægge.

Jeg må bekende kulør og fortælle, at jeg ikke kendte til bandet før at opgaven landede på mit bord. I optakten til koncerten har “Turqouise Sun” været soundtracket til mine faste pendlerture fra Odense til Roskilde – Og tilbage. Jeg læste artikler, lærte titler og satte mig ind i det psykedeliske univers, så jeg var forberedt. Men.

Intet kunne forberede mig på de vilde stilskifte, som bandet praktiserer på deres nye numre. Jeg stod måbende tilbage, mens det uudgivede “Train” spillede puds med min opfattelse af kompositioner. I det første øjeblik bragede trommerne igennem, så man skulle tro, at den nordiske gud Thor kørte sin stridsvogn over taget på Posten.
I det næste øjeblik føltes det, som at stå under en rystmisk jetjager. Og til sidst var det så drømmende og fredfyldt, at jeg sneg armen om min kæreste.

Sætlisten bestod af nye og gamle numre, der flettede ind i hinanden, som en arabesk. Klassikere som “Feathers” fra debutalbummet Sunesthesia fik to gutter fra publikum til at råbe “klassiker”, mens “Tunnel Vision” fra debut-projektet Turqouise Sun blev modtaget med “hujer” og selvbevidste trin fra publikum. Arabesken af nyt og gammelt materiale blev kun afløst af et par kække kommentarer fra bandet til et stille publikum, men taknemmeligheden var stor. Flere gange under koncerten understregede Turqouise Sun, at de var taknemmelige for at spille for os. De vuggede frem og tilbage, hoppede rundt og gjorde lidt grin med hinanden. Man kunne mærke at bandet var glade for at spille live igen.

Turquoise Sun imponerede med deres eksperimenterende produktioner, der rykker grænserne. Korsanger, pianist og saxofonist Andreas Kristensen lavede lydeffekter med munden og gav dybde til Frederik Lindes hovedvokaler, som blev lidt ensformige i længden. Turqouise Sun er et dygtigt liveband, der ejer deres helt egen lyd. Instrumenterne er i deres hule hånd, men vokalerne drukner i den psykedeliske rejse. Dette er dog også min eneste næse. Bandet spillede en god koncert. De fik afprøvet nye numre, mens de jammede rundt foran et halvdødt publikum. Solen kan man ikke tage ud af Turqouise Sun.