14 okt Trader – Their Best Work So Far
Foto: Søren Lynggaard (Pressebillede)
Label: Part Time Records
Udgivelsesdato: Fredag den 14. september 2022
Trader åbner for et ømt og støjende univers på deres nye plade ‘Their Best Work So Far’, hvor deres musikalitet udforskes med tråde tilbage til 90’er rocken.
4.5 / 5 stjerner
Første gang jeg hørte bandet Trader, var de en del af min udforskning af det Aarhusianske alt-rock miljø, der blandt andre rummer Modest, Yung og Tears. Deres debutplade Social Life ramte mig en sen vinter aften tilbage i 2020, hvor jeg lod mig svømme i de saglige melodimønstre og distortede guitarer. Jeg har derfor glædet mig til deres nye udgivelse Their Best Work So Far.
Deres nye plade videreudvikler på det, de startede tilbage i corona-året. Bandet har lagt den tidligere slowcore indierock lyd fra sig og arbejder nu med et mere dynamisk lydbillede – hvor popelementer også er tilladt. Instrumenterne lader sig dog stadigvæk inspirere af 90’er rocken, imens tekstuniverset rammer helt ind i hjertekammeret.
Da jeg kom til albummets sidste nummer, “Help”, blev pladens udtryk for alvor tydeligt for mig. Nummeret er fyldt med inderlighed og oprigtighed, imens den bearbejder det at være usikker. Alle de følelser, der følger med at tvivle på sig selv, står helt skarpt gennem instrumenternes bløde udtryk og den lettere råbende vokal.
Det er et nummer, som taler til lytterens følelser allerede fra første sætning: // I’m so over myself – and it is for reasons, I don’t know. I’m so over by myself by now. I really need help right now //.
Tekstens ømhed og ærlighed bliver vugget af de tilbagetrukket instrumenter, imens trommeslageren Kristian Vissing fører lead-vokal. Nummeret udvikler sig på bedste vis med distortede guitarer og hårde trommeslag – ægte frustrations rock.
Kristian Vissing som lead-vokal er normalt ikke en del af Trader pakken. Hans vokal er stærk, bundærlig og brutal, hvilket passer ind i sangens univers.
Sangen er et eksempel på, hvad Trader gør godt – de har en stor rumlighed i deres arrangementer, hvor instrumenterne har samme mængde plads i lydbilledet som vokalerne.
Nummeret, som åbner døren ind til Traders nye plade, er “Might Be Fine”, hvor de fire musikere viser fra første strøg og slag, at de er sikre i deres instrumentale udtryk.
Sangen er dybtfølende, hvor forsangeren Anders Ahles monotone, hæse stemme forenes ukompliceret og rent med de rå, eksperimenterende toner fra resten af bandet.
Der er flere passager i nummeret, hvor deres musikalske univers udvider sig. De åbner ind til en verden, hvor de musikalske udvekslinger vidner om en tæthed og ømhed mellem bandmedlemmerne.
Trader viser en musikalske integritet. De tør tage skridtet ud af den kommercielle, trygge verden, hvor numrene skal passe perfekt til TikTok og radioformatet.
De giver plads til et akustisk nummer, “JSB”, på tre og et halvt minut. Det ligger som nummer fire på pladen og giver en pause, hvor lytteren kan ånde ud og lade indtrykkene sive ind. Nummeret før, “Medieval”, har været en af deres udgivet singler. inden albummet Her fylder instrumenterne og lægger op til at være et nummer, som skal nydes på første række med en fadøl i hånden og varmen fra dansende kroppe.
Trader viser, at de har øje for de små detaljer ved at forene teksten, // Always, you’re running away – take it slow // med et stigende tempo på instrumenterne. Der sker en fin dualitet, som giver nummeret en stor fremdrift. Der er samtidig pauser i nummeret, og dermed giver det mulighed for lytteren at stoppe op og lade det hele synke ind.
Trader har formået at skabe et helstøbt univers på deres plade, hvor de leger med deres musikalske udtryk og tekstunivers. De giver plads til, at man kan ånde ud og danse med.
