27 okt Til fans af Joyce: Tre bud på dit nye musikalske crush
Billede: Sarah Birk (Pressebillede)
I nutidens musikalske jungle kan vi som vanemennesker godt være tilbøjelige til at holde os til de acts, vi allerede kender og har været fan af længe. Men frygt ej! Vi har gjort din opdagelsesrejse lidt mere overskuelig og samlet tre bud på dit nye musikalske crush – skræddersyet til dig, der elsker lyden af Joyce.
Lige om lidt påbegynder Joyce deres anden Danmarksturné som bygger videre på succeshistorien om et band der på trods af Coronapandemiens aflysninger har rejst sig som et af de mest spændende acts på den danske musikscene. Tidligere i år udgav de også deres andet studiealbum Elsk Mig, til stor begejstring for vores anmelder, og overgik de store forventninger der var til fremtiden af dansk rock. Fremtid er blevet nutid, og den moderne rockmusik lever i bedste velgående med, blandt andre, Joyce ved roret, der formår at hive den stolte musiktradition ind i Det Tyvende Århundrede, med en rå og beskidt lyd som præges af moderne præcision.
I 2020 imponerede de med debutalbummet Formskifter, som gennemgår en mands forvirring og had til sig selv, hvor de energiladede numre benyttes til på en gang at lade hadet forlade kroppen, men hvor der også bliver reflekteret over sin opførsel på de mere synthdrevne “slow-jams” som “Tiden Har Ødelagt Alt i Mig” og “Du Finder Mig På Bunden.” Med dette album bragte de et friskt pust til den danske rockmusik, hvor de kombinerede fællessang-værdien fra The Minds of 99 med den tvivlende mandlige fortæller som vi kender fra Peter Sommer, og skruede op for punkenergien.
Siden har de ikke set sig tilbage, men tværtimod stormet fremad og overgået hver eneste forventning der bliver sat til dem, ligegyldigt hvor høje disse forventninger må have set ud. Dette kulminerede i en længe ventet og eftertragtet koncert på årets Roskilde Festival hvor bandet vendte hjem og endelig kunne indtage deres retmæssige plads på festivalprogrammet. Hvis du, ligesom os, er helt vild med Joyce vil du sikkert også holde af disse tre bud på et potentielt musikalsk crush for en Joyce-Mega-Fan:
Temple of the Dog
Hvor Formskifter indtog mange roller og stilarter, primært inspireret af den britiske bølge af post-punk, var Elsk Mig mere tydeligt præget af den amerikanske grunge-/poppunkbølge, hvor bandet selv nævner legendariske bands som Nirvana og Weezer som inspirationskilder. Men i stedet for at dykke ned i disse åbenlyse valg har vi gravet en perle (no pun intended) fra Seattle frem. De fleste kender måske til Pearl Jam, et af de bedst sælgende bands fra denne periode, men få har hørt den egentligt første udgivelse hvor samtlige stiftende medlemmer af bandet optræder på. Temple of the Dog er lige netop dette, krydret med vokal fra ingen ringere end Chris Cornell og trommer fra Soundgarden-kammeraten Matt Cameron, som senere hen har sluttet sig til Pearl Jam. Kombinationen mellem Eddie Vedder og Chris Cornells ikoniske vokaler kan muligvis ikke matches, og de får virkelig vist sig frem som to af de bedste rocksangere nogensinde, imens de bæres frem af storladne ballader og forvrængede rockhymner. Sangene på Temple of the Dog’s eneste album er opstået ud fra sorgen over Andy Woods pludselige død i 1990, som en hyldest til hans liv, og indflydelse på deres. Stadionrock gennemsyret af komplicerede følelser – lyder det bekendt?
IDLES
Joyce er ikke de eneste til at døje med maskulinitet og forventningspres fra et forældet syn på verdenen, men tværtimod er det blevet en tendens indenfor post-punk genren at bearbejde disse følelser og spytte dem ud igen, pakket ind i forvrænget guitar og hårdtslående trommer. Hvis der er noget Bristolbandet IDLES er kendt for er det lige netop dette, og især deres album fra 2018 Joy as an Act of Resistance er et værk omkring giftig maskulinitet og hvordan den gennemsyrede samfundet undervejs i Brexit. Bandet ledes af den udadtil intimiderende Joe Talbot og er muligvis mest kendt for deres kolossale moshpits og vrede udtryk, men gemt væk bagved dette ydre er en gruppe mænd der forsøger at finde deres vej i livet, udenom samfundets normer omkring hvad en mand skal være. Vægten af at leve op til sine forældres forbillede, at skulle mande sig op når livet føles svært og at brænde inde med sine frustrationer indtil man i fuldskab lader dem gå ud over andre, er alle emner der tages op af IDLES som leverer dem igennem tunge guitarriffs, marcherende trommer og verbale tæsk.
Tredjeperson
Joyce har hevet det spændende nye navn Tredjeperson med sig rundt på den kommende turne, og for nyligt er bandet begyndt at røre på sig på udgivelsesfronten. Første single “Under Vandet” udkom i slutningen af 2021, og i år har singlerne “Uden Ord” og “Jeg Vil Bare (Danse)” fulgt trop. Hver og en byder disse singler på noget nyt, og at dømme ud fra dem er det svært at putte Tredjeperson i én bestemt kasse endnu. De bejler nemlig både til det dansetrængende poppublikum og til fans af det mere obskure og tunge. Fanget i en tid med konstant stimulans er universet bagved Tredjeperson opstået, ud fra en følelse af at opleve sit eget liv udefra, igennem andres øjne, og sangene handler derfor om at finde sig tilpas i dette liv, eller slippe væk fra det kortvarigt.
