27 okt Ti sange der har formet Takykardia
Foto: Tue Blichfeldt (Pressebillede)
Har du nogensinde undret dig over hvilke sange, der bliver spillet hjemme hos din yndlingsmusiker eller er du bare nysgerrig på hvilket nummer, der hiver dem ud på dansegulvet? Du skal ikke undre dig meget længere, vi har nemlig fået lov til at lære nogle af vores yndlingsmusikere lidt bedre at kende ved hjælp af ti sange, der har formet dem som mennesker og musikere.
Den danske trio Takykardia har netop udgivet ny musik og på lørdag tager de nummeret under armen, når de indtager Lille VEGA med deres højtflyvende kompositioner og lækre pop-elementer. Der er lagt i kakkelovnen til en fest uden lige og derfor har vi i denne uge, fået lov til at lære de tre medlemmer Troels, Luna og David en smule bedere at kende gennem ti sange.
1. Det første nummer, jeg kan huske blive spillet i mit barndomshjem.
Luna: – ‘Fire Down Below’ af Burning Spear eller Ice-T’s ‘Home Invasion’-album.
Troels: – Min far var glad for at spille bidende højt Led Zeppelin derhjemme. Især sangen ‘Whole Lotta Love’ sidder fast som mit tidligste minde.
Lyt til “Fire Down Below” her, Ice-T’s album her og Led Zeppelin her
2. Det første nummer, der fik mig til at tænke “wow, jeg vil også lave musik.”
Luna: – Björk’s ‘One Day’! Jeg var 3-4 år gammel, da min mor og hendes veninder hørte ‘Debut’ igen og igen på pladespilleren i mit barndomshjem. Jeg husker tydeligt følelsen, jeg fik, da jeg hørte barne-stemmen i ‘One Day’: “Det kunne have været mig! Og hvor ville det være vidunderligt, hvis det var mig!”.
David: – Jeg har spillet musik så længe at jeg ikke umiddelbart kan huske dette. Men Robert Glasper’s ‘Black Radio’ plade fik mig til at tænke, at jeg skulle dykke mere ned i den måde at spille klaver på. Ross From Friends’ ‘Family Portrait’ plade fik mig til at tænke, at jeg skulle lære at producere min egen musik fra bunden.
Lyt til “One Day” her, Robert Glaspers album her og Ross From Friends plade her
3. Sangen jeg ville ønske jeg selv havde skrevet.
David: – Der er umiddelbart mange – Jon Hopkins ‘Singularity’ er nok ret højt på listen 🙂
Lyt til “Singularity” her
4. Nummeret, der minder mig om dit første heartbreak.
Troels: – Lenny Kravitz – ‘It Aint Over ‘Til It’s Over’. Denne sang kørte på repeat på min MP3-afspiller, som godt nok også kun havde 128mb plads. Jeg var generelt meget glad for Lenny i den periode, hvilket også senere ledte til at jeg fik en navlepiercing i hans “ære”.
Lyt til Lenny lige her
5. Nummeret, der altid får mig på dansegulvet.
Luna: – Rihannas ‘Needed me’ går direkte i hofterne på mig.
Troels: – Safri Duo – ‘Baya Baya’. Den perfekte kombination af tung percussion og 0’er trance. Jeg får den samme følelse når jeg hører den på dansegulvet nu, som jeg gjorde, da jeg med hovedtelefoner på spillede med til Safri Duo som barn.
Lyt til Rihanna her og Safir Duo her
6. Nummeret, der får mig til at græde.
Troels: – Jeg har kun grædt to gange til musik. Begge gange var på Roskilde – første var Portishead på Orange og anden gang var Sigur Rós på Arena. Smukkeste melankoli nogensinde!
Lyt til Portishead her og Sigur Rós her
7. Nummeret, jeg altid vender tilbage til.
Luna: – Lowly’s albums Heba og Hifalutin. Hvis jeg skal vælge ét nummer, bliver det nok ‘Children’. Jeg finder stadig ting, jeg ikke før har opdaget i det nummer. Det er i mine ører både smukt, inaverende, nærværende og episk!
David: – Igen så mange.. et af dem er Massive Attack med ‘Teardrop’ – et track kun 6 år yngre end mig, men synes nu det føles som om jeg ældes hurtigere…
Troels: – Radiohead – ‘Reckoner’. Jeg hørte denne sang første gang, da jeg for første gang var i et rigtigt musikstudie. Det var hedengangne Studie 73 i Valby, hvor nogle af de helt tidlige danske “voksenfilm” i tidernes morgen var blevet filmet.
Lyt til Heba her og Hifalutin her, “Teardrop” her og “Reckoner” her
8. Mit guiltypleasure nummer
Luna: – Jeg skammer mig ikke over noget musik, jeg hører. No guilt, only pleasure <3
David: – Da jeg dyrkede og øvede jazzmusik for mange år siden var popmusik og elektronisk musik lidt en guilty pleasure for mig – Kan især huske at jeg havde det for vildt over Kanye West’s ‘808s & Heartbreak’ – men i nogle jazzmiljøer var bl.a. popmusik ilde set, fordi det ofte består af simpel harmonik, forudsigelige sangformer osv., og nogle hardcore jazzere betragtede dette som værende “nemt” eller “mindre fint” end jazz, og derfor talte man ofte om de gamle; Coltrane, Davis osv. som de fede. Ved ikke om nogen stadig har det sådan, men det er jo komplet åndssvagt, og det gik heldigvis ret hurtigt op for mig.. Nu lytter jeg til Rosalia’s “MOTOMAMI” plade og mange andre genistreger om og om igen uden den fjerneste “guilt”.. 🙂
Troels: – Kender heller ingen guilty pleasure!
Lyt til Rosalias MOTOMAMI her
9. Nummeret, som skal spilles til min begravelse.
Luna: – Jeg vil helst ikke tænke på min begravelse, fordi jeg elsker at leve og håber, jeg gør det rigtig mange år endnu. Jeg kan godt dagdrømme om at dø som 101årig, og at mit oldebarn til min begravelse, vil synge Takykardia’s ‘Prologue (sommeil’)’ og ‘Epilogue (tes cendres)’, som jeg har skrevet som en afsked til min farmor, da hun gik bort.
Troels: – Phil Collins – In The Air Tonight. Denne sang er for mig essensen af melankolsk eufori. Ikke nogen dårlig følelse at efterlade tænker jeg!
Lyt til “Prologue (sommeil’)” her og “Epilogue (tes cendres)” her og “In The Air Tonight” her
