14 okt Ti sange der har formet Nana Jacobi
Foto: Rasmus Lanken Ottesen (Pressebillede)
Har du nogensinde undret dig over hvilke sange, der bliver spillet hjemme hos din yndlingsmusiker eller er du bare nysgerrig på hvilket nummer, der hiver dem ud på dansegulvet? Du skal ikke undre dig meget længere, vi har nemlig fået lov til at lære nogle af vores yndlingsmusikere lidt bedre at kende ved hjælp af ti sange, der har formet dem som mennesker og musikere.
Nana Jacobi er ude med sit nye nummer “Livet er Tidskrævende,” som er en del af soundtracket til den nye TV-serie “Elvira.” Det nye nummer er en perlende, dynamisk elektro synthpop banger med et ekstremt catchy omkvæd, der bliver hængende længe efter at nummeret er slut. HUN SOLO-medstifteren står bag hele den musikalske identitet til serien og kigger man på musikken, tegner det til at blive en klasse serie. Du kan lytte til “Livet er Tidskrævende” her
Vi har i anledning af det nye nummer fået lov til at lære Nana Jacobi bedre at kende gennem ti sange.
1. Det første nummer, jeg kan huske blive spillet i mit barndomshjem.
– Lille Trine Trille og Tigrene. Af bl.a Trille og Povl Dissing
2. Det første nummer, der fik mig til at tænke “wow, jeg vil også lave musik.”
Troy af Sinead O’Connor:
– Lå en efterårsaften på et gulv i en mørk foredragssal med en lille flok mennesker jeg havde dannet en lille teatergruppe med, og lyttede til sangen med lukkede øjne. Det at møde de her mennesker, med interesser for musik, teater, samfund og kunst, og opleve den her VILDT intense og ekspressive sang sammen, var ekstremt horisont-udvidende, og tændte en kæmpe kunstnerisk ild i mig.
Lyt til nummeret her
3. Sangen jeg ville ønske jeg selv havde skrevet.
Get Free med Major Lazer featuring Amber (Dirty Projectors) eller Army of Me med Björk.
– Elsker viben! Smuk, særlig melodi og vildt cool produktion på “Get Free”. På “Army of me” elsker jeg den insisterende synthbas, teksten og melodien.
Lyt til Björk her og Major Lazer her
4. Nummeret, der minder mig om dit første heartbreak.
Boys Don’t Cry med The Cure
Lyt til nummere her
5. Nummeret, der altid får mig på dansegulvet.
– Jeg danser til alt og bliver som regel LÆNGE på dansegulvet, hvis jeg først er kommet derud. Det kunne være noget Beyoncé, noget Cure. Noget Sia. Noget med The Clash. Eller rigtig god surf! Danser også gerne til den danske pop-nutidsbande: Rahim, Odbjerg, Drew, Jada. Det er grænseløst! Jeg danser til alt!
6. Nummeret, der får mig til at græde.
– ‘If It Be My Will’ Skrevet af Leonard Cohen, fortolket af Anohni (dengang Anthony & the Johnsons). Kombinationen af Cohens sangskrivning og Anohnis himmelske stemme… jeg smelter!
Lyt til nummeret her
7. Nummeret, jeg altid vender tilbage til.
Chet Baker – Lets Get Lost (Best of Chet Baker Sings). Lyt til sangen her
Monika Zetterlund – Bill Evans (Waltz for Debby). Lyt til albummet her
Major Lazer featuring Amber (Dirty Projectors) – Get Free. Lyt ti sangen her
Emmylou Harris – All My Tears (Wrecking Ball). Lyt til sangen her
8. Nummeret, der skiller sig markant ud og har en vigtig betydning for/i mit liv.
– “Into My Arms” af Nick Cave har været med mig i mange afgørende øjeblikke. Den er så universel en kærlighedssang at den virker ved alle mulige situationer. Jeg sang den da min svigerfar lige var gået bort, og hans fire børn sad rundt om sengen. De ønskede et sidste moment sammen med deres far. Og så sang jeg den. Det er nok det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Men musik kan være så utrolig vigtig i sådan nogle øjeblikke. Det er i øvrigt det eneste covernummer jeg nogensinde har udgivet (den er på mit album Expander fra 2015)
Lyt til nummeret her
9. Mit guiltypleasure nummer
Rihanna – Russian Roulette.
– Ved ikke hvorfor jeg tænker at det er guilty pleasure… det er bare så utrolig dramatisk på en lidt “for-meget-agtig” måde. Og jeg elsker det.
Lyt til nummeret her
10. Nummeret, som skal spilles til min begravelse.
– Min egen sang ‘Hold Dit Hjerte Blødt’. Fordi det var det jeg prøvede på…
Lyt til sangen her