25 okt Skal vi dele en mandarin?
Foto: Jørgen Nordby (Pressebillede)
Den norske musiker Siv Jakobsen er ude med den nye single “Tangerine.” En sang fortalt fra en person, som føler sig hjælpeløs og har brug for hjælp, men ikke tør spørge.
“Tangerine” er det nyeste udspil fra det kommede album Gardening af Siv Jakobsen. Som et skarpt, men surrealistisk nummer, er “Tangerine” fortalt fra perspektivet af en person, der føler sig hjælpeløs, værdiløs og lige til at smide væk. Lyrisk er Jakobsen stærkt inspireret af den japanske forfatter Haruki Murikami, hvilket især ses i det stærke billedsprog: “I’m a tangerine, peel me / Throw me in the sink, Leave me there to stink / I’m a tangerine, squeeze me, Let me drip down your lip”. Selv siger Siv Jakobsen om det nye nummer:
– Jeg forestillede mig en person, der blev holdt mod deres egen vilje inde i en del af et forstadshus, Denne person sidder mentalt fast, en hjort i forlygter, bange og frossen. Ikke at ville blive, men ude af stand til at forlade – værdiløs i en andens verden, som en omhyggeligt skrællet, knust og smidt mandarin.”
Sammen med den nye single har Siv Jakobsen også annonceret en turné, der blandt andet tager hende forbi det københavnske spillested RUST til februar. Du kan varme op til koncerten ved at lytte til “Tangerine” lige her