14 okt Sara Parkman – Eros Agape Philia

Foto: PR
Label: Supertraditional
Udgivelsesdato: Fredag den 14. oktober 2022

Sara Parkman cementerer med ‘Eros Agape Philia’, at hun er en sangskriver af usædvanlig kvalitet, der kaster sig helhjertet ind i ambitiøse arrangementer og nye eksperimenter.

4,5/5 Stjerner

Svenske Sara Parkman besidder som musiker en række kvaliteter, der gør hende til en oplagt kandidat som en af Skandinaviens vigtigste nutidige sangskrivere. En enorm kraftfuld stemme der både fremmaner brølende hyrdekald og blide agile fraser. Et lyrisk talent der, på unik og interessant vis, fletter hendes egen (kristne) baggrund sammen med nutidige sociale bevægelsers kritik af patriarkatet og rovdriften på naturen. Noget lignende kan siges om hendes musik, der trækker kraftigt på den nordiske folke- og kirkemusik, men som også har klare moderne træk. Træk der er særligt kraftige på Eros Agape Philia. 

Titlen refererer til en række oldgræske tænkeres forsøg på at konceptualisere kærligheden i dens mange former. Dens relevans i forhold til Sara Parkmans kunstneriske virke kommer klarest til udtryk i, hvor sprællevende hun altid kommer ud af højtalerne. Eros Agape Philia er tydeligt åndeligt beslægtet med forgængeren Vesper fra 2019 og besidder den samme unægtelig livskraft. Det er enormt meningssøgende kunst. Risikovillig, kærlig, intens og humanistisk helt ind til benet. 

Sara Parkman virker som en af de sangskrivere, der har umådeligt svært ved at skrive forglemmelige melodier. Uanset om det er de eksplosive af slagsen som på “Björnen” eller på blid og rørende vis på duetten “Mörkgrönna älven”. Sammen med hendes kraftulde og alsidige stemme er det hendes altoverskygggende kvalitet. Disse kvaliteter giver musikken en mere tidløs karakter og gør i sig selv albummet lytteværdigt. 

Dernæst er det glædeligt at pladens arrangementer, ligesom dens lyrik, melodi og sang, også er udforskende. Man kan måske sige at musikken er beslægtet med de eklektiske bølger af indie folk, som med stor succes ankom i 00’erne. Det er med denne “indie æstetik” at Parkman med violin i hånd blander den nordiske folke- og kirkemusik. Hvor Vesper kun hintede til elektroniske indflydelser i sin produktion, en indflydelse der måske blev tydeligere med den serie af remix EP’er der fulgte pladen, byder Eros Agape Philia på vaskeægte momenter af folktronica. 

Både “Til Salka” og “Rosen” indeholder en udpræget elektronisk instrumentation, hvoraf sidstnævnte gør det med særlig stor effekt. Derudover føles pladen meget som en søster til Vesper og det er måske den væsentligste kritik, der her kan mønstres. Altså at det i nogen grad kan føles som en gentagelse. Dog er Parkmans hidtil etablerede musikalske univers et, som i høj grad tåler yderligere udfoldelse. En anden og mindre væsentlig kritik er, at de atmosfæriske og næsten “messende” kompositioner, som ellers dygtigt bruges til at skabe kronologi i værket, til tider tager overhånd og bremser momentum. 

Ellers er det svært ikke at bøje sig i mosset for den store stemme fra Sundsvall. Allerede på pladens andet nummer “Utmere!” tvinger den stemme, med sin kraftfulde løssluppenhed, gåsehuden helt op til nakken og holder godt fast hele vejen til slut. Herefter masseres sjælen fra flere forskellige vinkler og man slukker for anlægget fyldt op af mening. 

– Skrevet af Emil Weis Brix