Reitzel likviderer det sidste håb

Foto: Louie Jacob (Pressebillede)

Den danske rapper udgiver “la det lig”, som er tredje udspil fra et kommende album.

Reitzels nye single “la det lig” er et opgør med et forhold og troen på noget mere. Det er realiseringen af, at mulighederne er løbet ud, sms-beskederne der ikke kan sendes mere, og de forsonende blomster, der må blive hjemme på kommoden. Rapperen er blevet ligegyldig overfor sin tidligere flirt, men leveringen er bestemt ikke ligegyldig. Der rappes igennem ligegyldigheden med et flow, der er stålsat og reflekterende. Reitzel kæmper sig videre og leverer et klart punktum med en melodisk finesse i omkvædet.

“la det lig” er tredje udspil fra Reitzels debutalbum Linedans, der lander den 28. oktober.

Imens vi venter på Linedans, går vi linen ud med “la det lig” her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com