04 okt PRISMA – Lille VEGA
Foto: Laura Ioana
Venue: Lille VEGA, København
Dato: Lørdag den 1. oktober
PRISMA leverede lørdag aften en pragtfuld præstation af deres efterhånden velkendte sange, som fik hele det udsolgte Lille VEGA til at rokke med i forundring.
4,5/5 Stjerner
Efter en lang sommer med koncerter på adskillige festivaler i- og udenfor Danmark, er det fremadstormende søsterband PRISMA nu vendt hjem for at give to sidste shows før den står på ferie. Første heraf fandt sted lørdag aften i Lille VEGA som de havde formået at fylde til randen. Efter et solidt sæt med covernumre af adskillige klassikere fra grunge-/punkæraen leveret af det meget unge band D.A.M.P var varmen i rummet allerede grænsende til uudholdelig, men det skulle ikke stoppe PRISMA fra at skrue endnu mere op, da de kom bragende ud af starthullerne.
PRISMA varmede os op med en masse af deres kendte sange som “Villains Of The Night” og “I Never Wanted To Meet You” som folk i publikum havde siddende på rygraden, men havde også taget nyt materiale med, blandt andet i form af “Honey.” Denne sang er, som jeg ser det, et pragteksemplar på hvad PRISMA’s musik gør så godt, da den ligger ud med et meget råt beat ført frem af et forvrænget bas-riff, som resten af bandet så supplerer med de ikoniske svævende synths og en klapperytme som man hurtigt kunne være med på som tilskuer. Her bliver det meget rå udtryk i bandet krydret med deres sprudlende personligheder og det lød dermed som en sang der nemt kan gå hen og blive en fast del af PRISMA’s identitet.
PRISMA er mestre i at lade deres lyd overtage rummet og suge en med ind i deres univers, hvor intet er for storladent og de tillader sig selv at gå all in på den drivende ide i hver sang. Skal en sang drives frem af en grov bas, jamen så skruer de helt op for forvrængningen, og skal spillet imellem deres to stemmer være i fokus, så trækker de stykket af sangen hvor dette bliver tydeligst i langdrag, for virkelig at sætte det i fokus. Samtidig fik hver sang et grandiost præg når lydene blev hængene i rummet indtil de kunne finde på at slukke for alt på en gang, som på “Let Me Go” hvor et kolossalt lydbillede blev afbrudt på en gang inden omkvædet. Af og til tænkte jeg dog også at der var skruet lige lovligt meget op for rumklangen, da alt i deres lydbillede havde en svag tendens til at mudre sammen og gøre det svært at identificere de forskellige elementer, men det var kun i meget få tilfælde.
Der var også krydret med små overraskelser i løbet af setlisten, blandt andet med deres fortolkning af “Dejlig Er Jorden” hvor det føltes som om man blev inviteret med ind i søstrenes barndomshjem en juleaften, eller da samarbejdspartneren Mercedess trådte ind på scenen til at hjælpe dem med at sætte prikken over I’et på “Bangs.” Mercedess kunne næsten ikke passe bedre ind i PRISMA end hun, og med hendes (næsten) alt for store solbriller og overforbrug af smykker, indgydte hun nummeret med sin ikoniske attitude og charme.
Ikke på et eneste tidspunkt under koncerten mistede PRISMA deres publikum, men tværtimod holdt de os underholdt hele vejen igennem og var fuldstændig til stede under hele showet. Gang på gang måtte de også lige stoppe op og nive sig selv i armen, og tjekke ind med det talstærke publikum. Denne koncert må, om ikke andet, være vidnesbyrd om at det er på tide at lade de to søstre og deres velspillende band få mere plads at udfolde sig på!
