18 okt Polly siger fra
Foto; Nicholas Kincaid (Pressebillede)
Polly er ude med debutsinglen “Apply Heat.” En hyldest om at det er okay at sige fra.
Den danske alt/pop artist Polly er klar med debutsinglen “Apply Heat,” fra det kommende album Invitation. I sangen genkalder Polly sig situationer hvor hun har sagt fra, men ikke er blevet hørt og situationer, hvor hun ikke har følt at hun kunne sige fra. Det alvorlige tema skærer igennem i sangens tekst, men stemningen bliver løftet fra de enkelte situationers tunghed til et budskab om empowerment, en opfordring til at stå ved sit nej. Selv siger Polly om det nye nummer:
– De mange stemmer, der fletter sig sammen i outroen og synger apply heat, breathe, hold that position, apply heat, leave, hold onto that decision, er for mig en måde at huske på at vise omsorg for sig selv og lytte til sin mavefornemmelse. Noget jeg ville ønske jeg havde haft med mig tidligere i livet, og som jeg ville ønske nogen havde fortalt mig var okay.
“Apply Heat” er første smag på hvad der er i vente, når Polly udgiver debutalbummet Invitation den 25 november. Albummet centrerer sig om relationer og er en invitation til at være der for hinanden og sig selv, selvom det ikke altid er helt nemt.
Lyt til “Apply Heat” her