Nordiske Hits // Uge 41

Foto: Dagny // PR (Pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har i denne omgang opdateret vores Nordiske Hits-playliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på Nordens musikscene.

Kristofer Greczula – Hold Out

Den svenske pop/rock kunstner Kristofer Greczula er ude med singlen “Hold Out” som efterdølger til debutalbummet Live and Let Live. Sangen er lavet i samarbejde med antimobbeorganisationen “Friends”, som en støtte til deres nuværende kampagne der sætter fokus på mobning og psykiske lidelser blandt mindre børn. Han fortæller selv:

– Da jeg fik anmodningen om at skrive denne sang, føltes det som en selvfølge, måske endnu mere lige nu efter at have fundet ud af, at mobningen er stigende i Skandinavien. Hvis der er en måde, jeg kan hjælpe, vil jeg gerne gøre det. Jeg ved, hvad musikkens kraft kan. Vi har alle været unge og usikre. Jeg har været ensom og udeladt. Dette er en håbefuld sang om at tro på, at i morgen bliver bedre. Vi må tro og håbe. Vi skal tale om problemerne for at gøre tingene bedre. Hvis du ser noget, så gør noget! Vær ikke en tilskuer. Næste gang er det måske dig! Intet barn skal være bange for at gå i skole.

Gilli – Verden Vågner (feat. Saveus)

På den nye sang “Verden Vågner” får Gilli besøg af en højst overraskende gæst, nemlig Saveus. Gilli, der på fredag udgiver albummet Suave World, kom i torsdags med dette nummer som teaser, hvor de to artister på hver sin måde får lov til at shine. Gilli rapper ufortrødent som vi kender ham, mens Martin Hedegaards vokaler kan høres ovenpå et karakteristisk Saveus-klaverloop. Sangen handler om at man ofte lever i en sukkersød drøm, mens virkeligheden er en anden, hvor vi ikke ser problemerne i øjnene. Det bliver sunget i omkvædet: »Jeg ved godt, at hele verden synger for noget bedre, end de har«. Et uventet, men dog vellykket samarbejde.

Dagny – Highs & Lows

Den norske popstjerne Dagny er tilbage med singlen “Highs & Lows”. Sangen ankommer efter en travl festivalsommer, hvor sangerinden har optrådt på diverse scener rundt omkring i Europa. Nummeret er en rørende og personlig popballade, der handler om at stå ved en persons side, selv gennem de sværeste perioder. Dagny har en stor lytterbase bag sig, og gennem karrieren har hun lavet sange sammen med store artister som Katy Perry og The Wombats. Om den nye sang fortæller hun:

Jeg er meget glad for at præsentere “Highs & Lows” – en af de sidste sange før jeg dykker ned i processen med at lave et nyt album. “Highs & Lows” er en af de mest rå sange jeg nogensinde har skrevet. Man kan sige at den handler om ubetinget kærlighed – om stille og roligt at stå ved nogens side gennem alle op- og nedturene, alt det lette og udfordrende. Jeg håber, at denne sang vil føles som et varmt kram til nogen, der har brug for det.

Ellers tilføjet:
Bahima – “Rumskib”
Carl Knast, Svea S, Jacob Bellens – “TRÄMAND”
Drengestreger – “Faret Vild”
Esben Munk – “Hva’ Gør Jeg Nu”
Flame Princess – “When U Look”
Hippopotamus – “Horse Race”
Joselin – “Obvious”
Lasse Storm – “Til støv”
Løv Li – “Runaway”
Marie Fjeldsted – “Keep It Alive”
Mika Akim – “We Could Be the Sun”
Nella – “27”
RED LAMA – “Chaos is the Plan”
Sauna Senere – “Kødsovs”
Silvia – “Med Din Trøje På”
Szim – “Bambi”
TERESE – “Vil Du Med I Biografen”
Thea & The Wild – “Misery Mountain”
Turquoise Sun – “Cheese Lips”
UNA-LUGA – “Brilliant Red”
kingtommi – “Bedre End Dem”
reitzel – “la det lig”

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com